Jokerens økonomiske nedtur: Jeg er på dagpenge

Rapperen tjente over 750.000 kroner sidste år, men i dag er han på dagpenge

Jokeren taler om at lægge sit liv om, efter han fik dom i Københavns Byret. (Video: Signe Pedersen)

Jokeren er manden bag kæmpehits som 'Spændt op til lir' og 'Havnen', men trods sin succes må den tidligere frontfigur i rapgruppen Den gale pose i dag leve med svingende indtægter.

Onsdag var Jokeren, også kendt som Jesper Dahl, i retten, hvor han blev dømt for kørsel med narko- og sprut i blodet, for at køre uden kørekort og for i tre tilfælde at have haft kokain på sig.

Danske kendte - 27. apr. 2016 - kl. 10:48 Jokeren i retten: Det har været et wake-up call

Før dommen faldt, blev den 42-årige musikers økonomi lagt frem, så dommeren kunne fastlægge en passende bøde.

Ifølge oplysninger fra Skat, som blev læst højt i retten, havde han sidste år en indkomst på 753.919 kroner. I år er situationen dog en lidt anden.

- Jeg er i studiet for at indspille en plade og har ingen indtægter for tiden. Så nu er jeg på dagpenge, fortalte Jokeren og uddybede:

Jokeren tager ofte stoffer, fordi det er sjovt, har han sagt. Her er han fotograferet ved en tidligere lejlighed. (Foto: Tariq Mikkel Khan) Danske kendte - 27. apr. 2016 - kl. 10:57 Jokeren i retten for narkokørsel: Her er dommen

- Efter musik er blevet gratis, er de eneste indtægter som musiker fra live musik, så det går op og ned. Januar og februar er som regel sløje måneder. Nu er jeg i studiet, men indtil pladen kommer ud, er der ikke de store penge.

Han er i A-kasse gennem fagforeningen Dansk Artistforbund og fortalte i retten, at han får et sted mellem 10.000 og 12.000 kroner hver måned.

- Før skat, spurgte hans advokat.

- Før skat, fastslog musikeren.

Erhvervsstyrelsen har trukket stikket til Jokerens selskab. (Arkivfoto: Marie Hald/Polfoto). Kendte Rapperens nedtur: Jokeren under konkurs

Fra det beløb skal han hver måned betale børnepenge til sin otteårige datter, sagde han.

Rapperen, hvis pladeselskab Flamingo Records gik konkurs i januar, håber på, at der snart kommer penge i kassen igen.

- Jeg drømmer om at få en single ud meget snart, for hvis jeg skal nå at have et sommerhit, skal det ud nu, senest midt i maj. Men pladeselskaberne har heller ikke det store at gamble med, sagde han.

Jokerens dom lød på tre et halvt års frakendelse af kørekortet og en bøde på 42.500 kroner. Hertil kommer advokatens salær.

Anklageren mente, at Jokeren skulle have en bøde på 75.000 kroner og have frakendt kørekortet i fire år.

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere