Jubler: Er blevet mor for første gang

Claudia Rex har født en lille dreng

'Vild med dans'-stjernen har endnu ikke løftet sløret for, hvad den lille ny skal hedde. Foto: Mogens Flindt
'Vild med dans'-stjernen har endnu ikke løftet sløret for, hvad den lille ny skal hedde. Foto: Mogens Flindt

Smilene er ekstra store hjemme hos den tidligere 'Vild med dans'-stjerne Claudia Rex lige for tiden.

Hun og ægtemanden, skuespilleren Pelle Emil Hebsgaard, er nemlig blevet forældre for første gang.

Det afslører Claudia Rex på sin Instagram-profil.

Her har hun delt et billede af hende og Pelle Emil Hebsgaard, der holder en lille babyhånd, hvor hun skriver 'To blev til tre'.

Også Pelle Emil Hebsgaard har delt den glade nyhed på sin Instagram-profil:

'Jeg troede måske ikke helt 100% på det, når alle sagde det, men mit hjerte eksploderede af lykke forleden nat og forelskelsen i noget som helst væsen har ALDRIG været større og vildere, skriver Pelle Emil Hebsgaard.

Claudia Rex og Pelle Hebsgaard er blevet forældre for første gang. Foto: Tariq Mikkel Khan
Claudia Rex og Pelle Hebsgaard er blevet forældre for første gang. Foto: Tariq Mikkel Khan
 

Nyheden om at Claudia Rex ventede sig, afslørede hun tilbage i april.

Dog ønskede den tidligere 'Vild med Dans'-stjerne ikke at afsløre kønnet.

- Vi holder for os selv lidt endnu, hvad det bliver for et køn. Jeg har det så godt, alt er så godt,lød det fra Claudia Rex i et interview med Her&Nu.

Det er 11 måneder siden, at parret sagde ja til hinanden ved et storstilet bryllup i Frederiksborg Slotskirke i Hillerød i Nordsjælland.

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere