Jubler: Nu er det slut

Sara Bro skal ikke igennem flere brystoperationer i fremtiden

Sara Bro er lykkelig for, at hun nu er færdig med sin behandling på Rigshospitalet. Foto: Mogens Flindt
Sara Bro er lykkelig for, at hun nu er færdig med sin behandling på Rigshospitalet. Foto: Mogens Flindt

Tilbage i august sidste år valgte den kendte vært Sara Bro at sige sit job som radiovært op på 'Go Morgen P3'.

Det skete på opfordring fra sin læge, der af helbredsmæssige årsager havde anbefalet, at Sara Bro stoppede med at lave morgenradio, fordi hun på grund af forstadier til brystkræft havde fået fjernet begge sine bryster og kunne se frem til flere operationer i fremtiden for at få genskabt sin barm.

Derfor har Sara Bro den seneste tid flere gange måttet lægge sig under kniven for at få rekonstrueret sine bryster. Men det er slut nu, og alle operationerne er veloverstået.

Se også: Efter kritik: Kendt DR-program lukker

Det fortæller Sara Bro på et opslag på sin Instagram-profil, som Ekstra Bladet har fået lov at dele.

'I dag har jeg været på riget for sidste gang for at få plettet mine nipples op af. Det er 1075 dage siden min første operation eller 3 år minus 20 dage siden!', skriver hun og viser samtidig en række billeder af, hvordan hendes bryster har udviklet sig igennem årene.

I opslaget sender hun samtidig en tak til lægerne på Rigshospitalet og sin kæreste, Lasse, der har været der for hende under forløbet:

'Kæmpe tak til Christina & Kirsten og resten af holdet på 3004, og alle der hver dag arbejder hårdt for at gøre en forskel for os patienter og tak for at holde mig i hånden til alle operationerne, Lasse', skriver hun i opslaget.

Ekstra Bladet har været i kontakt med Sara Bro, der oplyser, at hun på nuværende tidspunkt ikke har lyst til at kommentere sit Instragram-opslag yderligere.

Sara Bro er færdig med operationer for nu. Foto: Mogens Flindt
Sara Bro er færdig med operationer for nu. Foto: Mogens Flindt

Fik kræft
Sara Bro fik konstateret brystkræft tilbage i 2001, da hun var 27 år. Hun fik derfor kemo- og stråleterapi og blev senere erklæret rask.

I forbindelse med sygdomsforløbet udgav Sara Bro bogen 'Sara Bros dagbog', hvor hun hudløst ærligt fortalte om sit sygdomsforløb.

Da hun i marts 2017 fik konstateret forstadie til brystkræft, tog hun derfor beslutningen om at få fjernet sine bryster for at undgå, at sygdommen vendte tilbage.

Sara Bro giver ikke meget for kritikken af hendes talkshow. Foto: Mogens Flindt Danske kendte DR-vært lagt for had: - Jeg er vant til det

Dengang informerede hun sine følgere om situationen på sin Instagram-profil.

'Jeg har gået til årlige kontroller, siden jeg for 15 år siden havde brystkræft. Til min seneste kontrol var der desværre et forstadie til brystkræft. Jeg blev tilbudt en masektomi, så jeg aldrig kan få brystkræft igen, og det har jeg sagt ja til', skrev hun på Instagram som forklaring på, at hun den seneste tid havde været fraværende fra sit job som radiovært på 'Go Morgen P3'.

'Jeg vil egentlig helst på arbejde, men lægen siger, at det er den bedste medicin for mig lige nu at blive derhjemme, skrev hun videre.

Se også: Kendt vært tilbage på DR efter fyring

Skærm

Mest læste i flash!