Jubler over sexvideo

Twerk Queen Louise Kjølsen mener bestemt, at rapperen Nikolines grænseoverskridende musikvideo er vigtig

Rapperen Nikolines nye musikvideo har vakt stor opmærksomhed. Foto: Manuel Alberto Claro
Rapperen Nikolines nye musikvideo har vakt stor opmærksomhed. Foto: Manuel Alberto Claro

Hun ryster røv og kalder sig fjerdebølge-feminist: Louise Kjølsen er en ud af mange, der kæmper for retten til at blive taget alvorligt som kvinde og være sexede på samme tid.

Hun er bedre kendt som Twerk Queen; et navn der referer til en dans, som har røven i fokus, og som Louise Kjølsen kalder feministisk.

Hun stod frem i 'Girl Squad'-gruppen sammen med Ekaterina Andersen og Nikita Klæstrup, der skulle repræsentere den nye feminisme.

En ny bølge
Nu har den danske rapper Nikoline startet en ny bølge med sin nye pornografiske musikvideo, der sætter fokus på det kvindelige begær.

Se også: Dansk rapper dyrker sex i ny musikvideo

- Med videoen viser jeg flydende seksualitet på en måde, som jeg helt klart synes har manglet. Samfundet har i årtusinder forsøgt at reducere og tæmme den kvindelige seksualitet til at være noget passivt modtagende med luder/madonna-komplekser og systematisk udskamning. For mig er kvinden aktiv og vulkanisk. Fra ulmende feromon-ekstase til eksplosiv og utæmmet vildskab. Vores seksualitet må, kan og er alt, siger Nikoline.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Flot og smuk video
Louise Kjølsen forklarer over for Ekstra Bladet, at hun mener, den kontroversielle musikvideo har manglet i rapkulturen.

- Det er en virkelig flot og smuk video. Det er tiltrængt. Især når vi snakker rapkultur, det har ofte været meget sexistisk male gaze, den måde, der er zoomet ind på kvinder på, og hvordan deres kroppe bliver præsenteret som objekter til stede for mandens skyld.

- Det er spændende og forfriskende. Det er vigtigt at få repræsenteret sex med fokus på det kvindelige begær. Det er dejligt at se kvinden som aktør i sex i stedet for kvinden som den passive, der bliver taget og jaget, siger hun.

- Kan du forstå, hvis nogle synes, det er grænseoverskridende?

- Ja, men det er den røde tråd gennem hendes kunst. Nikoline er en person, der befinder sig uden for mange af de grænser og begrænsninger, vi har i samfundet. Hvis det blev diplomatisk, ville jeg undre mig over, om hun havde det okay, siger Louise Kjølsen.

Se også: Har fundet kærligheden

Artiklen fortsætter under billedet ...

'Twerk Queen' byder den nye video velkommen. Foto: Rasmus Flindt Pedersen
'Twerk Queen' byder den nye video velkommen. Foto: Rasmus Flindt Pedersen

Selvom Louise Kjølsen er vild med videoen og synes, den er vigtig, blev hun alligevel overrasket, da der i musikvideoen kom et close-up af en vagina med to fingre i.

- Jeg tænkte 'hold da op', men bagefter tænkte jeg, at det jo var en 'ægte' fisse, altså sådan en med kønslæber, der ligner det, man ser i svømmehallen. Det er sex, der kunne ligne det, der foregår hjemme i stuen, og ikke det, man ser i porno. Det tror jeg, nogle føler sig repræsenteret i, siger Louise Kjølsen.

- Du synes ikke, at hun går for langt?

- De ti første rap-videoer, jeg kan komme i tanke om, er lige så voldsomme i deres seksuelle udtryk. Jeg tror, at vi er blevet vant til at se den repræsentation af seksualitet, så vi tænker ikke over det. Det her rammer måske anderledes.

- Jeg synes, at det ligner det, det er. Det er et kunstprojekt. Jeg tager hatten af for at slå på tromme for den slags seksualitet, siger Louise Kjølsen.

Nikoline og flere andre både danske og internationale kunstnere har gennem tiden skabt debat og provokeret med musikvideoer, og Ekstra Bladet har samlet de mest grænseoverskridende eksempler (+).