Jussi Adler-Olsen scorer kassen på bolighandel

Den storsælgende forfatter har solgt huset, hvor universet om Carl Mørck er blevet skabt. Adler-Olsen har også sit skriveværksted til salg

Jussi Adler-Olsen må lægge penne fra sig et øjeblik og i stedet bruge tiden på at pakke flyttekasser. Den storsælgende forfatter har nemlig haft held til at få solgt den ene af sine villaer i Allerød.

Det er i det gule hus på Hegnetsvej i Allerød nord for København, der er solgt. Det er her, at de hæsblæsende krimier om Afdeling Q og politimanden Carl Mørck er blevet til, men efter salget af den den 163 kvadratmeter store villa, må Adler-Olsen finde et andet sted til sine fængende skriverier.

Se også: Se billederne: Sådan bor Jussi Adler-Olsen

Adler-Olsens hjem blev i sommer sat til salg hos danbolig Jan Persson. Dengang håbede forfatteren at få 7.195.000 kr. for ejendommen - en forventning der dog sidst på året blev skruet en kende ned - til 6.795.000 kr. Det skriver Boliga Kendte.

Men selvom der er slået 400.000 kr. af prisen og måske en smule mere i forhandlingsrabat, kan Jussi Adler-Olsen og fruen Hanne Adler-Olsen pakke flyttekasserne velvidende, at de har fået en pæn klat kroner oven i det, de selv købte villaen for i 2007.

Jussi Adler-Olsen skal til at pakke flyttekasser, efter hans gule villa er blevet solgt. Foto: danbolig/Jan Persson
Jussi Adler-Olsen skal til at pakke flyttekasser, efter hans gule villa er blevet solgt. Foto: danbolig/Jan Persson

Dengang lagde Adler-Olsen nemlig 'bare' 4.680.000 kr. for huset og den tilhørende knap 1.000 kvadratmeter store grund.

I parrets tid på adressen er der dog ifølge Boliga Kendte blevet bygget om, og de nye ejere kan derfor flytte ind i en bolig fyldt med kringelkroge og hemmeligheder.

Blandt andet under gulvbrædderne i havestuen, hvor der er mulighed for at tage en dukkert i den private, indendørs-pool, som huset er forsynet med.

Se også: Nytårstilbud - Så meget sætter Jussi sætter prisen ned med

De nye indflyttere kan også glæde sig over en beliggenhed klos op ad skoven, der er direkte adgang til fra grunden - en mulighed, som ifølge ejendomsmæglerens salgsopstilling, både er noget rådyrfamilier og fløjtende fugle i bedste snehvide-stil benytter sig af.

Ægteparret Adler-Olsen kommer dog ikke til at stå uden tag over hovedet, når nøglerne til hjemmet i Allerød bliver overdraget til de nye ejere.

I juni skrev de nemlig under på skødet til en villa på 321 kvadratmeter i Københavns sydvestlige bydel Valby.

Parret råder også over et sommerhus i Rørvig og endnu en villa i Allerød, der også er udbudt til salg, skriver Boliga Kendte.

Huset, der ligger på Prins Valdemars Alle, har fungeret som krimi-forfatterens skriveværksted og er sat til salg for knap seks millioner kr.

Alexandra fik i årets løb solgt pragtvillaen på Østerbro. Foto: Thomas Wilmann og Mogens Flindt Kendte Nyt fra overklassen: Årets vildeste bolighandler

Mest læste i flash!