Kæmpe fiasko efter ’Landmand søger kærlighed’

Her kan du blive klogere på, hvordan det er gået alle de medvirkende i ’Landmand søger kærlighed’, efter kameraerne slukkede

Det gik desværre ikke mellem Martin R. og Mila, så nu er landmanden tilbage på singlemarkedet. Foto Anders Brohus/ TV2
Det gik desværre ikke mellem Martin R. og Mila, så nu er landmanden tilbage på singlemarkedet. Foto Anders Brohus/ TV2

Sidste afsnit af denne omgang ‘Landmand søger kærlighed’ er netop rullet over skærmen på TV2.

Det er derfor slut med at følge Martin Rathkjen, Martin Danielsen, Nicolaj Brunt Nielsen, Jack Rasmussen og Niels Skov Pedersen på TV2 samt Mathias Dam Jensen på TV2 Play.

Allerede da Lene Beier var på genbesøg hos landmændene i programmet, blev det klart, at flere af parrene allerede havde besluttet at gå hver til sit, da kærligheden ikke var blomstret mellem dem.

Kun landmændene Jack Rasmussen og Martin Rathkjen kunne afsløre, at de fortsat så de kvinder, de havde været på romantisk weekendtur med, og at de var godt på vej til at blive kærester.

Nu viser det sig dog, at kærligheden også er brast for Jack og Bente samt Martin og Mila. Dermed er der ingen af de seks landmænd, der i denne omgang har haft held med at finde den eneste ene.

Da Finn Bloch deltog i første sæson af TV2-programmet ’Landmand søger kærlighed’ i 2015, var han en glad landmand, der havde alt – undtagen kærligheden. Siden har han været gennem en konkurs og er stadig single. Men en skrøbelig drøm om at få sig en lille familie lever stadig. Foto: Christer Holte Kendte Landmand-Finn: Frygter at ende alene

MARTIN R. OG MILA

 

Selvom alt virkede til at køre på skinner for den 25-årige landmand Martin R. i det sidste afsnit, gik forholdet til Mila alligevel i vasken. Nu fortæller han, hvorfor det gik galt.

- Mila og jeg snakker ikke rigtig sammen længere. Da vi lærte hinanden at kende, og hverdagen for alvor gik i gang, så passede vi bare ikke sammen alligevel. Det var ærgerligt, men det er jo bare sådan, det er. Vi havde det godt i programmet, men så var det som om, at det hele aftog lidt, jo mere vi lærte hinanden at kende, fortæller Martin Rathkjen til Ekstra Bladet.

- Det var nok lidt mig, der mistede følelser til at starte med, og så begyndte hun også at miste dem. Så nu står det lidt stille for sig med kærligheden, men jeg har også behov for at få lidt ro på, efter jeg har været med i programmet. Nu skal jeg lige lande igen efter oplevelsen, fortsætter han.

Klar på mere tv
På trods af at den unge landmand ikke har haft held med at finde en kæreste, betyder det dog ikke, at han fortryder sin deltagelse i TV2-programmet:

-  Det har været en vanvittig fed oplevelse. Det har kun været positivt. Nu har jeg også fået prøvet kræfter med dating-livet, og det er rart at tage den erfaring med sig videre. Nu er jeg lidt mere sikker på mig selv, og jeg har fundet ud af, at jeg ikke behøver være så genert usikker på mig selv. Jeg har fået meget mere selvtillid, fortæller han og tilføjer:

- Jeg kommer til at savne at se mig selv på skærmen. Det har været sjovt at følge med hver tirsdag, så nu må vi se, om jeg skal lave mere tv i fremtiden. Det kunne da være sjovt.

JACK OG BENTE

 

Det sidste, vi så til Jack og Bente i TV2-programmet, var, at de sammen drog ud på en romantisk motorcykeltur. Desværre sluttede romancen mellem dem kort tid efter.

- Det løb ud i sandet. Hun er en sød pige, og vi snakker og skriver da sammen endnu. Vi skal også ud at køre motorcykel til sommer, så vi har da bevaret kontakten, men det er bare som venner. Vi passede ikke lige sammen som kærester, fandt vi ud af, da kameraerne slukkede, og det blev hverdag, forklarer 55-årige Jack til Ekstra Bladet.

- Så på nuværende tidspunkt er der ikke så meget nyt med kærligheden. Jeg har fået en helt masse henvendelser fra søde kvinder, der vil komme forbi eller mødes, så jeg er da sikker på, at der er en kommende kæreste til mig derude. Indtil videre har jeg dog ikke lige gået videre med nogen, men jeg er da på udkig efter den rette, der er lige så skør som mig, siger han.

Jack slår dog fast, at deltagelsen i programmet har haft stor betydning for ham:

- Jeg har fået et nyt liv. Jeg har fået noget selvværd, og jeg er blevet klogere på mine følelser. Jeg har lært meget omkring mig selv ved at være med i programmet, og det er jo fantastisk. Så det har været super fedt at være med, og jeg er kommet ud af busken ved at være med, fortæller han.

Se også: Lene Beier scorer nyt stort job

MARTIN D. OG KRISTINNA

 

Der er ingen tvivl om, at Martin D. og Kristinna havde dejlig weekend sammen, men da Lene Beier i tirsdagens afsnit var på genbesøg, kunne Martin fortælle, at de to havde besluttet sig for at være venner fremfor kærester. De to har dog stadigvæk kontakt den dag i dag.

- Vi skriver da ikke sammen hver dag, men vi skriver og snakker da sammen, det er dog stadigvæk som venner. Hjerterne var ikke med os, og sådan var det jo bare, fortæller 36-årige Martin D. til Ekstra Bladet.

- Det har været en fed rejse at være med i programmet. Jeg har mødt nogle dejlige mennesker, og der er sket meget, fortsætter han og forklarer, at det er væltet ind med tilbud fra kvinder, efter han har medvirket i programmet.

- Jeg har nok fået omkring 200-250 henvendelser fra kvinder, så det har virkelig været mange. Jeg har dog kun svaret på et par stykker, da jeg lige venter, til programmet slutter, og der kommer lidt mere ro på, inden jeg vil involvere mig i noget nyt. Jeg skal lige have det lidt på afstand, selvom det er super søde beskeder. Jeg har en frygtelig masse arbejde, der skal klares først, fortæller han.

NICOLAJ OG MAI

 

Den 25-årige landmand Nicolaj havde desværre heller ikke held med at finde den eneste ene i TV2-programmet. Her valgte han at tage på weekendtur med Mai, men i løbet af sommerferien ebbede kontakten mere og mere ud, og de valgte derfor at slutte forholdet.

- Den var der bare ikke rigtig mellem os, så den flød lidt ud. Vi er ikke uvenner eller noget, men vi snakker heller ikke sammen længere, forklarer Nicolaj til Ekstra Bladet, der efterfølgende besøgte Helle, som han ellers havde valgt fra i programmet, da hun opfordrede ham til at vælge Mai fremfor hende.

- Jeg besøgte Helle noget tid efter, at det var sluttet med Mai og mig, hvor jeg fortalte hende, hvilket følelser, jeg havde for hende, og at jeg godt kunne lide hende, men der vidste hun stadigvæk ikke, hvilke følelser hun havde for mig. Hun var meget i tvivl, men det kunne jeg bare ikke vente på, at hun fandt ud af. Så den blev også lukket, forklarer han.

Ny pige
Det viser sig dog, at Nicolaj efter deltagelsen i programmet har haft heldet med sig i hjembyen Holstebro.

- Jeg har mødt en sød pige for 14 dages tid siden. Jeg ved ikke, hvor seriøst det er, da det jo er meget nyt, men vi dater da, og hun er sød. Vi mødte hinanden nede i byen, hvor vi begge var ude for at få en øl, fortæller han og tilføjer, at han bestemt har lært meget af sin deltagelse i ’Landmand søger kærlighed’.

- Det har været mega sjovt at være med i programmet, men også grænseoverskridende. Jeg har også fundet ud af, at jeg er en meget følsom fyr, men jeg har så lært at åbne lidt mere op og være mere udadvendt i forhold til, hvad jeg var før, forklarer han.

- Man skal nok ikke stresse over det. Man må tage det en dag ad gangen. Men det er underligt, at de alle sammen bliver gift lige nu, siger Christian Jørgensen. Foto: Tim Kildeborg Jensen Kendte Hjerteknuste Christian: Man tænker 'hold kæft mand'

NIELS OG LISBETH

 

Det er efterhånden et par uger siden, at det blev klart i ’Landmand søger kærlighed’, at Niels og Lisbeth var bedre som venner end kærester. Nu fortæller den 46-årige landmand, hvordan det er gået ham siden, kameraerne slukkede.

- Jeg passer jo min gård og mine børn, som jeg har gjort hele tiden, så det er egentlig det, tiden går med hos mig. I forhold til kærligheden slapper jeg lige lidt af og ser tiden an. Jeg skulle lige lande efter at have været med i et tv-program. Det er jo en turbulent omgang, så tingene skal lige lægge sig, forklarer Niels til Ekstra Bladet, der bestemt har nydt at være med, selvom han ikke altid har kunnet give sig selv hundrede procent hen til programmet.

- Det har været sjovt at være med og en stor oplevelse. Jeg har dog også hele tiden tænkt meget over tingene, da jeg har haft mine børn in mente, så de ikke kom i klemme i skolen i forhold til de ting, jeg sagde og gjorde. Derfor er jeg også kommet til at virke lidt mere tør, end jeg er. Mine børn sagde til mig forud for programmet, at de ikke gad at se en masse kysseri på skærmen, og det valgte jeg at acceptere. Så på den måde kunne jeg jo ikke give mig helt så meget hen i programmet, som dem uden børn måske har kunnet, fortæller han.

MATHIAS OG LAURA

 

På TV2 Play gik den heller ikke med den unge landmand, Mathias, i jagten på kærlighed. I stedet endte ham og Laura med at blive venner, men i dag snakker de to ikke længere sammen.

- Vi skrev lidt sammen, mens programmet kørte på skærmen, bare på venskabeligt plan, men sidenhen har vi ikke haft nogen kontakt. Det løb lidt ud i sandet, fortæller den 23-årige landmand.

- Det har været super sjovt at være med i programmet, og min selvtillid er blevet meget bedre, så det er dejligt. Det havde jeg også håbet på, da den aldrig har været så god, fortsætter han.

Fundet kærligheden
Mathias har dog været heldig at finde lykken for et par måneder siden.

- Jeg har fundet en sød kæreste. Hun hedder Ellen, er 27 år, og hun skrev til mig på Facebook, da hun søgte noget til at fjerne ukrudt med, og det havde jeg så. Jeg kom derfor ud til hende, fik en kop kaffe og så har vi snakket sammen lige siden, forklarer Mathias og fortsætter:

- Vi bor ikke sammen, men jeg er hus hende hver dag, når jeg har fri. Det er rigtig hyggeligt. Vi har også snakket om at flytte sammen på et tidspunkt, men det tager vi bare, som det kommer.

Allerede nu søger TV2 nye landmænd til en ny omgang af ’Landmand søger kærlighed’.

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere