Kæmpe nedtur: Radiovært giver op

Pelle Peter Jensen vinker farvel til sit hundedyre Rolex-ur, der blev vristet af hans håndled onsdag aften

Pelle Peter Jensen glæder sig i stedet over den ring, han har foræret sin forlovede, P3-kollegaen Maria Arcel. Foto: DR/Petra Kleis
Pelle Peter Jensen glæder sig i stedet over den ring, han har foræret sin forlovede, P3-kollegaen Maria Arcel. Foto: DR/Petra Kleis

Pelle Peter Jensen har indset det.

Ligegyldigt hvor meget han end måtte ønske det, får han nok ikke sit dyrbare Rolex-ur tilbage.

Se også: DR-vært skal giftes

- Det må være ’long gone’. Det forventer jeg ikke at se igen, siger han.

Det bekostelige ur blev vristet af håndleddet på ham sent onsdag aften på Christianshavn i København.

Sød og venlig
Radioværten på DR forklarer, at en såkaldt dansetyv tog uret, mens han mindst ventede det.

- Han antastede mig, og jeg synes, at han virkede sød og venlig.

- Jeg synes faktisk, at han var så sød og venlig, at jeg gav ham mit FCK-halstørklæde, siger han.

Det skulle han ikke have gjort set i bagklogskabens lys.

Spurtede af sted
Efter Pelle Peter Jensen forærede det blå-hvide tørklæde, tog tyven fat om håndleddet på ham.

En, to, tre. Vupti. Uret var af, og tyvknægten spurtede afsted.

Se også: Vild forelskelse: DR-værter er blevet kærester

- Så råbte jeg efter ham, men der var ikke noget at gøre.

- Det tog to sekunder, og jeg nåede ikke rigtig at opfatte, hvad der skete, før han spurtede af sted, siger han.

Pelle Peter Jensen erhvervede uret i 2013 som belønning for at have opnået ambitionen om at arbejde med musik.

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere