Kæmpe succes for Dar Salim

Skuespilleren var både på scenen som vært og prisvinder under Zulu Awards, og efterfølgende var han meget tilfreds med den store succes

Ekstra Bladet mødte Dar Salim på den røde løber inden showet. Det interview kan du se her. Video: Jonas Olufson

Dar Salim kastede sig ud i en helt ny rolle, da han torsdag aften gik på scenen som vært, da Zulu Awards blev afholdt i K. B. Hallen.

Skuespilleren var inden showet spændt på, hvordan det hele ville gå, da han følte sig helt på udebane i rollen som vært. Men det var en meget tilfreds mand, som Ekstra Bladet mødte kort efter optagelserne.

- Jeg har det dejligt. Jeg kan bare mærke, hvor glade folk er, og alle fra produktionen er helt oppe at flyve. Det kunne ikke være gået bedre, lød den umiddelbare vurdering fra skuespilleren efter showet.

17-årige Ophelia (helt til venstre) havde selv syet kjolen, som hun blev kritiseret for. Foto: Anthon Unger Danske kendte - 15. feb. 2020 - kl. 12:54 Rasende efter Zulu Awards: TV2 indrømmer stor brøler

Årets show bød på flere mindeværdige øjeblikke. Ét af dem stod 42-årige Dar Salim selv for, da han overraskede med et hedt kys med Bente fra 'Mormor på mandejagt', da hun gik på scenen for at modtage en pris.

Han følte, at de havde sat et godt show sammen før start - og alle hans forventninger blev indfriet.

- Man kan aldrig regne den ud, men vi havde så meget potentiale. Ibi, der smed tøjet, og Alberte-momentet plus alt det, som man ikke kan regne ud. Det er virkelig nogle dygtige mennesker, der laver det, og jeg har været i trygge hænder hele vejen. På papiret havde vi potentialet til et godt show, og jeg er glad for, at det lykkedes os at afvikle det.

Dar Salim var med til at fejre det, da 'Mormor på mandejagt' vandt prisen for årets originale tv-program. Foto: Anthon Unger
Dar Salim var med til at fejre det, da 'Mormor på mandejagt' vandt prisen for årets originale tv-program. Foto: Anthon Unger

Fik pris foran sønnen
Dar Salim havde taget hele familien med, så de kunne opleve hans debut som vært.

- Jeg har jo aldrig lavet noget som dette før. De har været med til filmpremierer, men det her er alligevel noget andet med hele livestemningen med publikum og fest. Min søn er blevet stor nok nu, og han ville rigtig gerne med og have et jakkesæt på og sådan noget. Så det fik han lov til.

- Produktionen var søde ved mig, så vi fik et bord nede blandt de nominerede. Men jeg var jo også nomineret, så de fik bare mit bord, siger han.

Se også: Nøgen på scenen: Nu bombarderes hun med reaktioner

Dar Salim var yderst tilfreds efter Zulu Awards. Foto: Anthon Unger
Dar Salim var yderst tilfreds efter Zulu Awards. Foto: Anthon Unger

Dar Salim var nemlig selv nomineret til prisen som årets danske skuespiller for rollerne i 'Fred til lands' og 'Til vi falder'. Den pris måtte han på scenen for at hente, og det var et følelsesladet øjeblikket.

- Jeg skulle virkelig trække vejret ned i maven, da jeg vandt prisen og kom i tanke om, at han (sønnen Zidane, red.) sad der og så mig vinde prisen, siger han og fortæller, at han lige skulle tage sig sammen, da han efterfølgende skulle tilbage til værtsrollen.

- Det var lidt svært lige i de første par minutter, men heldigvis var det noget vigtigt, vi skulle til lige bagefter, så jeg var nødt til at vende tilbage.

Egentlig var det planen, at Dar Salim skulle have at vide i god tid, om han ville vinde prisen, så det ikke skulle fylde hans tanker. Men sådan kom det ikke til at gå.

- Produktionen har været ærlige, og vi gad ikke, at det var noget, jeg skulle tænke over. Vi blev enige om, at jeg skulle få det at vide, men så var det simpelthen den eneste pris, der var så tæt mellem flere skuespillere, så jeg nåede aldrig rigtigt at få det at vide, før det skete, fortæller showets glade vært.