Kæmpede med økonomiske problemer

Henriette Zobel har i årevis kæmpet med underskud efter sit firmas konkurs

Sådan husker vi Henriette Zobel. Foto/redigering: Linda Johansen, Jonas Olufsen, Ritzau Scanpix/ Signe Skov.

Det lyder på overfladen rosenrødt at være jetset-kvinde. Gift med en af landets store erhvervsmænd og have relation til kongehuset. Men for Henriette Zobel, der mandag sov ind i sin lejlighed i København, var det meget andet end en dans på roser at havne blandt samfundets VIP'er.

Foto: Linda Johansen Danske kendte - 9. dec. 2019 - kl. 22:11 Henriette Zobel er død

To skilsmisser fra sit livs kærlighed, Peter Zobel, alkoholmisbrug og konkurs var en ganske betydelige dele af hendes liv.

Tilbage i 2011 gik designer-uddannede Henriette Zobel konkurs med sin tøjfirma, Pureheart. Hun startede virksomheden i 2002 og lagde al sin energi og sit hjerteblod i tøjet.

Henriette Zobel satte selv ord på, hvor hårdt det var for hende at miste sit livsværk. Det var en kæmpe sorg for hende, som førte til en personlig nedtur.

- Det var, som om det hele brændte sammen. Min lugte- og smagssans forsvandt. Jeg nedsmeltede, og jeg var bange for at dø. Det var virkelig scary, har hun tidligere fortalt til Magasinet Sundhed.

Siden startede Henriette Zobel en ny forretning op, hvor hun blandt andet holdt kurser i meditation og mindfulness samt holdt foredrag om stress.

Henriette Zobel døde uventet mandag eftermiddag i sin lejlighed i centrum af København. Foto: Linda Johansen Danske kendte - 10. dec. 2019 - kl. 09:05 Henriette Zobel døde alene

Heller ikke den virksomhed kørte på skinner for Zobel.

Som Ekstra Bladet tidligere har skrevet, sendte Erhvervsstyrelsen i sommer hendes selskab, Henriette Zobel ApS, til tvangsopløsning.

Tvangsopløsningen af selskabet blev indledt, da hun ikke har indsendt årsrapport for 2018. Det viser den korrespondance mellem myndigheden og selskabet, som Ekstra Bladet tidligere i år fik aktindsigt i.

Heraf fremgår også, at medlemmerne af selskabets ledelse var blevet pålagt afgifter på grund af den manglende regnskabsindlevering.

Ledelsen af det nu lukkede selskab bestod kun af Henriette Zobel, som også ejede firmaet.

Ifølge det offentlige virksomhedsregister trådte Henriette Zobel ud af firmaet 16. august i år. På det tidspunkt havde Henriette Zobel ApS en negativ egenkapital på mere end to millioner kroner. Det har selskabet haft siden 2010, hvor datterselskabet Pureheart By Henriette Zobel oplevede store økonomiske problemer og altså gik konkurs året efter.

. Foto: Mik Eskestad/Ritzau SZcanpix Danske kendte - 9. dec. 2019 - kl. 22:47 Henriette Zobel vidste ikke hun skulle dø: - Hun var fuld af livsmod

Det seneste regnskab for Henriette Zobel ApS - det for 2017 - viser et underskud på 62.164 kroner på driften før skat. Det viser også, at Henriette Zobel ikke har trukket løn ud til sig selv. Personaleomkostningerne er opgjort til nul kroner.

Henriette Zobel døde efter længere tids sygdom. Hun blev 57 år.