Kærligheden brast: Dansk kendispar går fra hinanden

Mie Skov og Carsten Mogensen danner ikke længere par

Mie Skov er nu single. Foto: Mogens Flindt
Mie Skov er nu single. Foto: Mogens Flindt

Kærligheden er bristet mellem den tidligere 'Vild med dans'-vinder og bordtennisspiller Mie Skov og badmintonspilleren Carsten Mogensen.

Det fortæller Mie Skov til Se og Hør.

Ifølge hende har parret de seneste år gennemgået en svær tid, og de har derfor nu valgt at gå hver til sit.

– Det er sandt, at jeg er flyttet fra Carsten. Vi har haft tre turbulente år, hvor vi har fået barn, og hvor vi var ved at miste Carsten på grund af en hjerneblødning. Vi har forskellige værdier med hensyn til, hvad det vil sige at være en familie, så lige nu er vi bedst hver for sig, fortæller Mie Skov.

Mie Skov flyttede i midten af oktober til en andelslejlighed i Charlottenlund - vel at mærke uden Carsten Mogensen, som hun siden 2013 har boet sammen med. I 2015 blev parret forældre til sønnen Benjamin. Carsten Mogensen er blevet boende i det rækkehus, som parret ejer sammen, og som de gav 6,3 millioner kroner for tilbage i 2015.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Mie Skov er ikke længere sammen med Carsten Mogensen (til højre i billedet). Foto: Claus Fisker
Mie Skov er ikke længere sammen med Carsten Mogensen (til højre i billedet). Foto: Claus Fisker
 

Mie Skov har efter fire års fravær gjort comeback på det danske bordtennislandshold, og i december sidste år færdiggjorde hun sin uddannelse som Mastercoach. Det er planen, at hun efter nytår bliver selvstændig i coachfirmaet Raise the Bar.

Se også: Efter brud: Nu skal Irina giftes

Carsten Mogensen blev under EM i 2016 ramt af en hjerneblødning, der truede med at smadre hans liv og karriere. Men blot i løbet af få måneder lykkedes det ham at komme på benene og træne sig i topform, så han hurtigt igen blev en del af verdenseliten i badminton. Sammen med makkeren Mathias Boe har han siden vundet flere store turneringer.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Mie Skov og Mads Vad vandt 'Vild med dans' i 2013. Foto: Mogens Flindt
Mie Skov og Mads Vad vandt 'Vild med dans' i 2013. Foto: Mogens Flindt

Kom tættere på hinanden
I et ærligt interview med 'Go' aften Danmark' har parret tidligere fortalt, hvor stort et chok det var, da Carsten Mogensen pludselig blev ramt af en hjerneblødning for omkring to år siden.

Se også: Vild forelskelse: DR-værter er blevet kærester

- Jeg havde ligget og sovet, så jeg stod op for at tage tøj på. Men da jeg rejser mig op, kan jeg godt mærke, at jeg ikke har det godt. Jeg falder om og kan godt mærke, at halvdelen af min krop ikke responderer, fortalte Carsten Mogensen i 'Go' aften Danmark' om de minutter, hvor hjerneblødningen ramte ham.

Herefter fulgte en lang hospitalsindlæggelse med operationer og medicin - efterfulgt af en lang og sej kamp for at komme tilbage til livet og badmintonkarrieren. En kamp, som ifølge Mie Skov og Carsten Mogensen dog blot gjorde dem stærkere.

- Man kommer tæt på hinanden, når man er ved at miste hinanden, lød det fra Mie Skov i interviewet. Alligevel holdt kærligheden mellem de to ikke.

Ekstra Bladet har forsøgt at få en kommentar fra Mie Skov og Carsten Mogensen, men ingen af dem er i skrivende stund vendt tilbage på vores henvendelser.

Se også: Realitystjerne afslører: Så hurtigt blev hun gravid efter første date

1 af 2 Mie Skov er nu single. Foto: Charlotte de la Fuente
2 af 2 Mie Skov er nu single. Foto: Mogens Flindt