Kærligheden brast: Dansk tv-par går fra hinanden

Cecilie Harder og Claes Lanng er gået fra hinanden

Her tager Claes med Cecilie på arbejde som stripper. Det ender, ikke overraskende, akavet. Video: Discovery Networks Danmark.

Det er ikke mere end et par måneder siden, at tv-parret Cecilie Harder og Claes Lanng fortalte, at de havde valgt at tage næste store skridt i deres forhold ved at flytte sammen hos Claes lige uden for Randers.

Inden da havde alt dog langt fra været fryd og gammen mellem de to realitydeltagere, der flere gange har haft kurrer på tråden.

De mødte hinanden i tv-programmet 'Ex on the beach' i januar og blev kærester umiddelbart efter hjemkomsten til Danmark.

I maj led kærligheden dog et knæk, da de gik fra hinanden.

Cecilie og Claes er flyttet sammen. Foto: Mogens Flindt Danske kendte - 30. jul. 2019 - kl. 18:20 Dansk realitypar tager stort skridt

Bruddet holdt heldigvis kun 14 dage, og så var de atter fyr og flamme. Kort efter blev de endda 'gift' i Sunny Beach.

Men nu er kærligheden atter bristet.

Det bekræfter Cecilie Harder over for Ekstra Bladet.

Cecilie Harder i 'Ex on the beach'. Foto: Anthon Unger
Cecilie Harder i 'Ex on the beach'. Foto: Anthon Unger

Og spørger man Cecilie Harder, er der denne gang ikke nogen chance for, at de finder sammen igen.

Se også: Dansk realitypar bekræfter: Det er slut

- Vi har aftalt, at jeg ikke udtaler mig mere, før Claes gør det. Indtil da holder vi detaljerne for os selv. Men det har været under opsejling i noget tid, og nu gik det bare ikke mere, siger Cecilie Harder til Ekstra Bladet og fortæller, at parret var nået at flytte sammen hos Claes, inden det gik galt.

Cecilie Harder flytter derfor snart ind i en anden lejlighed i Skive.

Det har ikke været muligt at få en uddybende kommentar fra Claes, der lige nu er på ferie på Mauritius.

Cecilie Harder og Claes Lanng har endnu en gang valgt at gå fra hinanden. Foto: Mogens Flindt
Cecilie Harder og Claes Lanng har endnu en gang valgt at gå fra hinanden. Foto: Mogens Flindt

Skærm

Mest læste i flash!