Kærligheden brast - efter en måned

Sarah Tiedt og Türker Alici er gået hvert til sit

Det går hurtigt i den danske realityverden.

For lidt over en måned siden fortalte Türker Alici, der er kendt fra 'Robinson Ekspeditionen', til Ekstra Bladet, at han og realitykollegaen Sarah Tiedt fra 'Paradise Hotel' var blevet kærester.

- Det er først nu, det er blevet officielt, siger han. Vi har snakket sammen i rimelig lang tid, men det er først på det seneste, at der er begyndt at ske noget, forklarede han i begyndelsen af juni.

Sarah Tiedt og Türker Alici da alt var fryd og gammen. Foto: Privat
Sarah Tiedt og Türker Alici da alt var fryd og gammen. Foto: Privat

For et par dage siden lød det så, at parret, der har haft et langdistanceforhold mellem København, hvor Tiedt bor, og Aarhus, ville flytte sammen i Aarhus.

Foto: Janus Nielsen Danske kendte - 29. jun. 2019 - kl. 20:03 Dansk realitypar smider bombe

Men bare få dage senere er det slut.

Det bekræfter parret til Realityportalen.

– Det skete i morges. Vi havde det jo egentlig meget godt, men der er sket nogle ting, men det er ikke noget, jeg har lyst til at fortælle om. Jeg har ikke rigtig andet at sige til det, end at han har skuffet mig et par gange, så det er 'for good', at vi ikke skal være sammen, siger Sarah Tiedt.

Bruddet kan også aflæses på deres respektive Instagram-profiler, hvor alle billeder af dem sammen er blevet slettet.

Alici forklarer til mediet, at han måtte vælge mellem kæresten og en ny butik, han gerne vil åbne.

– Mine første prioritet lige nu er, at jeg skal åbne min butik, og jeg havde bare rigtig meget om ørene med det. Desuden viste det sig, at jeg ikke havde råd til både at flytte i lejlighed med Sarah plus at åbne min butik, og så valgte jeg butikken. Lige nu bor jeg jo hos mine forældre, og det bliver jeg nødt til at blive ved med for at have råd til at åbne butikken. Det er bare dyrere, end man tror, og der kommer mange uforudsete udgifter, forklarer han og tilføjer, at det er 'selvfølgelig er ærgerligt', at parret havde nået at skrive under på en lejekontrakt.

Sarah Tiedt blev kendt fra seneste omgang 'Paradise Hotel'. Foto: Janus Nielsen
Sarah Tiedt blev kendt fra seneste omgang 'Paradise Hotel'. Foto: Janus Nielsen

Sarah Tiedt er ikke længere single. Foto: Janus Nielsen Danske kendte - 2. jun. 2019 - kl. 12:36 Efter kort flirt: Realitystjerner er blevet kærester

I sidste måned var Türker Alici ellers lutter rosende ord om sin kæreste.

- Jeg tror bare, det jeg faldt for alt ved hende som helhed. Hun ser godt ud, hun er fucking sød, og det er som om, hun gør mig til en bedre person. Det var lige det, jeg manglede i mit liv. Jeg havde ellers gået rundt og tænkt: 'Jeg finder sgu aldrig én', forklarede han.

Han mente også, det var en fordel for ham at have fundet én, der kendte til realityverdenen.

- Det er rigtig rart at finde en, der kender til det show. Hvis jeg møder én, der ikke kender til det, vil man altid tænke: 'Vil hun kun have mig, fordi jeg er et navn og for at få de fem minutters fame, jeg også har fået, konstaterede han.

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere