Kærligheden brast: - Jeg er single igen

Olivia Salo og kæresten er gået fra hinanden

For nylig har Olivia Salo fået endnu en tatovering til samlingen, og den sidder på numsen. Se det her. Privatoptagelse

Det var en storsmilende Olivia Salo, der tilbage i oktober sidste år afslørede, at hun atter havde fundet kærligheden, efter at forholdet til Joakim Meskali, som hun mødte under deltagelsen i TV3-programmet 'Love Island', ikke varede ved, efter de forlod programmet og kom hjem til Danmark.

- Der sker lidt på kærlighedsfronten. Jeg ser en fast. Men det vil jeg holde lidt for mig selv. Jeg har fundet en, jeg er glad for, som er blevet fast inventar i min lejlighed. Vi er dog ikke flyttet sammen endnu, sagde hun dengang til Ekstra Bladet.

Olivia Salo har i forvejen mange tatoveringer, men nu har hun fået en ny en til samlingen. Foto: Anthon Unger Danske kendte - 17. feb. 2020 - kl. 19:28 Dansk tv-kendis viser vild numse-tatovering

Siden afslørede Olivia Salo, at hendes nye kæreste hed Felix, og at de to var meget glade for hinanden.

Men kærligheden varede ikke ved, og de to er nu gået fra hinanden.

Det fortæller Olivia Salo på sin Instagram-profil.

'En update på kærligheden: Jeg er single. Igen. En beslutning, som måske skulle have været indtruffet for længe siden, men som nu er aktuel', skriver hun og fortsætter:

'Jeg kan mærke i min mave, at jeg pt. skal fokusere på mig selv, min karriere, mit velvære og mine hunde', skriver hun videre.

Siden 'Love Island' har Olivia Salo blandt andet også medvirket i 'Til middag hos' på TV3. Foto: Nent Group Danmark
Siden 'Love Island' har Olivia Salo blandt andet også medvirket i 'Til middag hos' på TV3. Foto: Nent Group Danmark

Se også: Færdig med danske mænd: Nu viser hun kæresten frem

Gået stille med dørene
I sit skriv fortæller 22-årige Salo også, at hun med vilje ikke har afsløret for mange detaljer om sit seneste forhold til offentligheden.

'Jeg bliver (desværre) enormt hurtigt forelsket. Jeg er hurtig til at dele det, hvilket jo også kan være en bagside. Jeg valgte derfor ikke at dele super meget om mit nyeste forhold, fordi jeg fandt ud af, at det måske kunne gå galt, ligeså hurtigt som det kunne starte', skriver hun videre.

'Jeg møder desværre mænd, der kan blive meget hurtigt intimiderede af mig, min succes, min maskuline energi. Og typisk er de bare for unge. Jeg er ok. Jeg er faktisk lettet. Da jeg nu har fundet ud af en gang for alle, at jeg bare skal lade være med at jagte kærligheden. Men bare fokusere på mig selv'.

Ekstra Bladet har forsøgt at få en kommentar fra Olivia Salo, men det har i skrivende stund ikke været muligt.

Olivia Salo har atter fået en mand i sit liv. Foto: Anthon Unger Danske kendte - 8. okt. 2019 - kl. 12:08 Har scoret igen: 'Færdig med danske mænd'