Kærligheden brast: Realitybabe er blevet single

Nynne Larsen og kæresten gennem to år har valgt at gå fra hinanden

Nynne Larsen, der blandt andet er kendt fra 'Divaer i Junglen' og 'Dagens Mand' er blevet single. Foto: Privatfoto
Nynne Larsen, der blandt andet er kendt fra 'Divaer i Junglen' og 'Dagens Mand' er blevet single. Foto: Privatfoto

Realitydeltageren Nynne Larsen, der netop har været aktuel i 'Divaer i Junglen' på TV3, er blevet single, efter hun i over to år har været i et forhold.

Det fortæller hun på sin Instagram-profil.

Her skriver hun, at hun og ekskæresten Tobias har truffet en fælles beslutning om at gå hver til sit.

'Efter to gode år er Tobias og jeg gået fra hinanden. Det har været en fælles beslutning og faktisk ikke noget helt nyt. For jer er det - men det er et stykke tid siden, beslutningen er blevet truffet', skriver hun og fortsætter med at fortælle, at der til sidst gik for meget hverdag i deres forhold:

'Jeg er sikker på, at nogen af jer måske har været i et forhold, hvor der er gået for meget hverdag i den, og det samme skete for os. Det falder mig naturligt at dele det her med jer, når jeg mener, tid er - af den simple årsag, at jeg deler det meste andet med jer. Jeg er flyttet ud til min mor og har taget Theo med mig, da han er min hund. Der er no bad feeling, og nu ved I det', fortsætter hun.

Se også: Efter sejr i TV3-program: Sådan skal pengene bruges

Længe undervejs
Til Ekstra Bladet fortæller Nynne Larsen, at hun har det godt efter omstændighederne.

- Jeg har det godt, som jeg giver udtryk for i mit opslag. Det har ligget i kortene længe, og det gør det nemmere. Jeg har ventet med at melde det ud, fordi jeg selv lige skulle være afklaret med det først, og det er jeg nu, siger hun og fortsætter:

- Men vi var enige om det, og bruddet har været meget udramatisk, og det viser også bare, at et break up kan gøres ordentligt og kontrolleret. Når man er i et forhold, hvor man ved, at det er undervejs, men man ikke får taget beslutningen, så bliver det ubehageligt at være i det. Man har underligt ondt i maven, så derfor er jeg også lidt lettet over, at beslutningen nu er truffet. Til sidst var vi mere venner end kærester, og sådan skal det jo ikke være, siger Nynne Larsen og understreger, at hun og Tobias vil fortsætte med at være venner.

- Vi taler ikke sammen lige nu, for vi er begge enige om, at man skal give slip på hinanden for at komme videre. Men der er ingen dårlig stemning, og vi har også talt om, hvordan det skal offentliggøres. Men jeg tror helt klart, at vi kan fortsætte med at være venner. Det har vi jo været den seneste tid, og det er dejligt, at vi kan det, når man også har været sammen så længe.

Nynne Larsen var med i dette års udgave af 'Divaer i Junglen', hvor realitystjernen Philip May endte med at løbe med sejren.  Foto: TV3
Nynne Larsen var med i dette års udgave af 'Divaer i Junglen', hvor realitystjernen Philip May endte med at løbe med sejren. Foto: TV3

Elsker at bo hjemme
Selvom bruddet med kæresten har betydet, at Nynne Larsen har måttet flytte fra parrets fælles lejlighed i København og hjem til sin mor for en stund, så klager hun ikke.

- Jeg tager det stille og roligt, og så vil jeg gerne spare op til at købe en ny bolig, så lige nu bor jeg hjemme. Det er jo fucking luksus at bo derhjemme. Min mor laver god mad, vasker mit tøj og alt det der, så det kan være, at jeg skulle blive hængende lidt længere, selvom hun måske ikke ville være så vild med det, siger hun med et grin.

Sidney Lee holder fast i sit velkendte look med rød bandana og en amerikansk, western-inspireret stil. Foto: Per Lange Danske kendte - 28. maj. 2019 - kl. 18:10 Efter seks års pause: Sidney Lee vender tilbage

Selvom Nynne Larsen er ved godt mod på trods af bruddet, så går der dog lidt tid, før hun igen har mod på at date en ny.

- Jeg søger det ikke, og så tager jeg bare det hele i mit eget tempo. Jeg elsker at have tid for mig selv, og at jeg kan fokusere på mine venner og min familie. Man får jo lidt mere tid, når man bliver single, siger hun og fortsætter:

- Nu skal jeg bare nyde det, have en god sommer og bare være Nynne, fortæller hun.

Se også: Kærligheden brast: Realitybabe er blevet single

Skærm

Mest læste i flash!