Kærligheden brast: Single igen

Gustav Salinas og kæresten, Kenneth, har valgt at gå fra hinanden

Gustav Salinas er ved godt mod trods bruddet. Foto: Miriam Dalsgaard
Gustav Salinas er ved godt mod trods bruddet. Foto: Miriam Dalsgaard

Tv-kendissen Gustav Salinas, der i dag arbejder som personlig træner, er blevet single.

Han og kæresten, 26-årige Kenneth, har nemlig valgt at gå hver til sit.

Det fortæller Salinas i et opslag på Facebook og Instagram.

Her afslører han ligeledes, at de to har været gået fra hinanden i et stykke tid, men bevidst først har valgt at dele det med offentligheden nu.

'Kenneths og mit forhold har været et fantastisk eventyr, og jeg har nydt hvert eneste kapitel. Men desværre har alle bøger også en slutning.. Vi har valgt at gå hvert til sit', skriver han og fortsætter:

Gustav Salinas gør sig i dag som personlig træner. Foto: Tariq Mikkel Khan Danske kendte - 26. maj. 2020 - kl. 16:34 Efter nedtur: Nu jubler han

'Det er en beslutning, vi tog for noget tid siden, sammen. Grunden til, vi først offentliggør det nu, er fordi vi lige skulle mærke efter, om det var det rigtige valg – og ja, det er det.. Jeg ved godt, det kan lyde mærkeligt, men der er slet ikke noget drama, og vi er ikke uvenner', skriver Gustav Salinas.

I opslaget fortæller han videre, at de to vil forskellige ting, og derfor har indset, at de er bedre hver for sig.

'Vi vil bare nogle forskellige ting i livet, og jeg ønsker ham alt det bedste, og jeg er helt sikker på, han ønsker det samme for mig', skriver han videre.

Her ses Gustav sammen med Kenneth. Foto: Mogens Flindt
Her ses Gustav sammen med Kenneth. Foto: Mogens Flindt

Den 29-årige tv-kendis fortæller, at han er ved godt mod trods bruddet.

'I kommer ikke til at opleve at se mig trist, deprimeret eller sur, for hvordan skal man dog være det, når man har haft så mange fantastiske måneder sammen med et menneske, man respekterer dybt. Jeg er en evig optimist, og ved der venter både mig og Kenneth gode ting i livet', skriver han.

Gustav Salinas gør sig i dag som personlig træner. Foto: Tariq Mikkel Khan Danske kendte - 26. maj. 2020 - kl. 16:34 Efter nedtur: Nu jubler han

I juni sidste år fortalte en lykkelig Gustav Salinas til Ekstra Bladet, at han og Kenneth, der arbejder som filmgrafiker, havde fundet kærligheden, efter de havde mødt hinanden på Islands Brygge, og at de nu kaldte sig kærester.

Linse Kessler har tabt sig otte kilo efter en periode, hvor hun har haft meget travlt. Foto: Anthon Unger Danske kendte - 18. jan. 2020 - kl. 07:59 - Vi er ikke uvenner længere

Kort tid efter valgte parret at flytte sammen i Gustavs lejlighed på Islands Brygge.

Ekstra Bladet arbejder på at få en kommentar fra Gustav Salinas, men det har i skrivende stund ikke været muligt.