Kan score millioner

Tv-værten har sat sin lejlighed til salg, men man skal have den store pengepung op af lommen, hvis man vil købe den

Den populære tv-vært glæder sig til næste kapitel i livet. Arkivfoto: Joachim Adrian
Den populære tv-vært glæder sig til næste kapitel i livet. Arkivfoto: Joachim Adrian

Den tidligere 'Hvem vil være millionær'-vært Hans Pilgaard kan se frem til at score et millionbeløb.

Se og Hør skriver, at han har sat sin 145 kvadratmeter store herskabslejlighed på Frederiksberg til salg for intet mindre end 10.995.000 kroner. I 2006 betalte han og eksmanden Henrik Torp selv 6,3 millioner kroner for lejligheden.

Hans Pilgaard var i mange år vært på 'Hvem vil være millionær' på TV2. I år har tv-vært Christian Degn taget over på den post. Foto: Joachim Adrian Danske kendte - 6. maj. 2020 - kl. 17:10 Scorer topjob

Overfor Ekstra Bladet bekræfter den 56-årige tv-vært.

'Jeg kan bekræfte, at vi har sat vores lejlighed til salg og glæder os til at tage hul på næste kapitel i vores liv', skriver Hans Pilgaard i en sms.

Han er i dag gift med 31-årige Jobbe.

Ifølge ugebladet hører der parkeringsplads, to badeværelser og en kæmpe sydvendt terrasse til boligen, hvor man har muligheden for at tage brusebad under åben himmel på terrassen.

Hans Pilgaard med manden Jobbe til tv-fest på D'Angleterre. Arkivfoto: Mogens Flindt
Hans Pilgaard med manden Jobbe til tv-fest på D'Angleterre. Arkivfoto: Mogens Flindt

Stor stilling
Hans Pilgaard kunne i sidste måned afsløre, at han er blevet vicepræsident i Kræftens Bekæmpelse. Hans Pilgaard har selv haft kræft tæt inde på livet.

I 2015 fik han konstateret kræft i tarmen. Efter kræftdiagnosen gennemgik han kemoterapi, blev opereret og siden erklæret rask.

Men i sommeren 2016 viste kræften atter sit grimme ansigt, og Pilgaard måtte endnu en gang i behandling. I dag er han dog atter erklæret rask.

- Kræft har fyldt alt for meget i mit liv og fylder alt for meget i mange andres liv, så nu melder jeg mig på banen. Sundhedsvæsnet kan ikke stå alene, sagde han i forbindelse med udnævnelsen til Ekstra Bladet.