Kaos eller glæde: Folk skal passe deres egne børn

Mange forældre har aldrig i længere tid været tvunget til at beskæftige ungerne

Da nyheden om skolelukningerne kom ud tidligere på ugen, spurgte en skoleelev Pernille Rosenkrantz-Theil, om børn må mødes med deres venner, når skolen er lukket. Video: Ritzau Scanpix.

Fredag lukkede skoler og daginstitutioner i første omgang for resten af denne måned, og danske forældre fik pludselig deres børn i alle aldre hjem – uden mulighed for at sende dem til fodbold eller på vennebesøg.

Det er uvant, og familierne er i disse dage ved at prøve at finde ud af, hvordan de skal tackle både de små og de store børn. Hvis man ikke har tradition for hyppige samværsaktiviteter med ungerne, kan isolationen give stress og ufred i hjemmene.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Ditte Okman: Sender tak til pædagogerne

Radioværten fra ’Det taler vi om’, Ditte Okman har et par skønne unger, som er nogenlunde lige så livlige som deres mor. Ikke at hun ville ønske det anderledes, men når man skal tilbringe det næste lange stykke tid med sine børn uden mulighed for legeaftaler eller for at sende dem i institution, som de kan brænde energi af, så må der nye boller på suppen.

– Jeg ved godt, at det hele først lige er startet, og at vi nok ikke har vænnet os til den nye samværsform endnu, men én ting er sikkert: Jeg holder ikke til at være deres konstante serviceorgan. Derfor skal vores ’corona-ferie’ bruges på opdragelse, siger hun og skraldgriner.

Først skal Betty og Lloyd lære at rydde op efter sig selv, og så skal de lære, at det er ok selv at hente et glas vand.

Ditte Okman har besluttet, at Betty og Lloyd skal lære at rydde op og ikke bare sidde i sofaen og kræve ydelser. Foto: Privat
Ditte Okman har besluttet, at Betty og Lloyd skal lære at rydde op og ikke bare sidde i sofaen og kræve ydelser. Foto: Privat
 

Blæst i hovedet
– Jeg fik dem fra min eksmand fredag, og lørdag tænkte jeg, at vi rigtig skulle hygge – bare os tre. Vi skulle se ’Paddington’, bage cookies og Betty og jeg kunne lege frisør. Men allerede efter 45 minutter sad vi udmattede og gloede, mens vi udbrød: ’Hold kæft hvor er det kedeligt’. Som mange andres er min hverdag ikke indrettet på, at være sammen med børnene 24-7. Det bliver et projekt og en proces. Om ikke andet kommer der da det ud af det, at vi i endnu højere grad vil værdsætte pædagogerne og sige dem tak for, at de dagligt tager sig af vores dejlige, forkælede unger.

Ditte Okman mener selv, at hun bliver blæst i hovedet af at skulle servicere børnene konstant.

– Hver gang de åbner munden, begynder sætningen med ’moaarr’, og så er der noget, jeg skal gøre for dem. Det skal der rettes op på nu. Der skal strammes op, og mine dovne børn skal lære selv at skrælle deres egne gulerødder, fastslår hun.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Josephine af Rosenborg: Tid med børnene som en gave

Hos Rosenborg-familien i Lyngby får man ikke stress over, at både store og små skal være hjemme i fjorten dage eller mere. Familien har indstillet sig på den nye situation og sat tempoet derefter.

Josephine af Rosenborg hygger med børnene Clara og Oscar. Foto: Privat
Josephine af Rosenborg hygger med børnene Clara og Oscar. Foto: Privat
 

– Vi elsker at lægge puslespil hos os, så det bruger vi en del tid på. De to store underholder jo i vis udstrækning sig selv på YouTube og deres telefoner. Clara går i 9. klasse og Julius i 2. g. Da de dyrker meget sport og ikke går meget på diskotek og den slags, er der ikke de store afsavn for dem. Men med lille Oscar på 3 og et halvt år er det anderledes. Der er mere krudt i ham, så han skal beskæftiges, griner Josephine af Rosenborg.

Hendes mand, Kenneth, som er servicetekniker arbejder stadig, men Josephine kan arbejde hjemmefra, så hun nyder samværet med sine børn.

Ingen stress
– Vi ser det ikke som et problem, men som en gave at have fået ekstra tid med børnene. Et af vores projekter er at få lært Oscar at cykle ordentligt, og det går rigtig fint. I går cyklede han for første gang selv i Dyrehaven. Cyklen havde naturligvis støttehjul, men ellers gik det fint hele vejen op til Erimitageslottet, griner Josephine.

Josephine af Rosenborg med Clara og Oscar er lidenskabelige puslespil-læggere. Foto: Privat
Josephine af Rosenborg med Clara og Oscar er lidenskabelige puslespil-læggere. Foto: Privat
 

Hun tilføjer, at hvis man bare sænker ambitionsniveauet lidt for, hvad man vil nå, så behøver man ikke at få stress af at skulle holde sig hjemme.

– Jeg har forklaret mine børn, at det, som sker, er sund fornuft. Den sunde fornuft må man aldrig glemme – og slet ikke i forhold til ældre, som kan blive smittet. De sidste år, mine forældre levede, ville de i hvert fald ikke have kunnet klare en gang coronasmitte. Det ville have været fatalt, fastslår hun.