Karen Thisted efter 'Klovn'-afsnit: Casper er skidesur på mig

I gårsdagens afsnit af 'Klovn' bliver der sat odds på, hvornår Karen Thisted dør. Ifølge forfatteren er det gammelt nag, der medvirkende til, at hun bliver nævnt i serien

Foto: Mikkel Tariq Kahn
Foto: Mikkel Tariq Kahn

Den nyeste sæson af 'Klovn' kører for fuld musik, hvor der som altid bliver sendt stikpiller af sted til kendte danskere.

I gårsdagens afsnit er det journalist og forfatter Karen Thisted, der står for skud, da Frank får tilbudt at sætte penge på, hvilken kendt dansker, der næste gang stiller træskoene.

Ifølge Karen Thisted så skyldes hendes ufrivillige optræden, at Casper Christensen nok er sur på hende, da hun tilbage i 2011 skrev et hårdt indlæg om komikeren.

Her skrev Karen Thisted, at komikeren har et sygt kvindesyn, da han under et show proklamerede, at han knaldede sin kæreste Isabel Friis-Mikkelsen i røven.

- Han er sikkert skidesur over, hvad jeg skrev den gang. Han skal have lov til at lave, hvad han vil. Man må altid godt lave sjov med mig. Jeg er fuldstændig ligeglad, fortæller Karen Thisted.

Selvom Karen Thisted i den periode havde et anstrengt forhold til Casper Christensen, har Ekstra Bladets skribent masser af respekt for 'Klovn'-skuespilleren. 

- Jeg har altid godt kunne lide ham, og jeg synes, han er skæg. Vi har lavet meget sammen, men jeg mener stadig, at han gik over stregen, da han sagde det om Jarlens datter.

Jeg bliver kun 78
Gårsdagens afsnit handler blandt andet om en kok, der tilbyder Frank Hvam at sætte penge på, hvornår multikunsteren Erik Clausen dør.

Her nævner kokken også muligheden for at sætte penge på Karen Thisted, men Ifølge forfatteren, har hun allerede planlagt, hvornår hun skal dø. 

- Jeg har lige været i banken og fået af vide, at jeg kun har pension til jeg er 78 år, og livet er simpelthen for kedeligt, hvis der ikke er nogen penge. Jeg er 72, så jeg holder vel omkring syv år endnu, fortæller Karen Thisted, 

Karen Thisted er ved at skrive en bog med skuespilleren Hella Joof, og de to forfattere har en plan om, hvordan de skal dø, hvis det skulle gå så vidt. 

- Jeg vil gerne tage nogle gode sovepiller, som Hellas mand skal skaffe mig, og Hella vil gerne køres udover en altan. Min aske skal spredes udover Illum, og Hella vil gerne have sin spredt ved Tuborg Havn, lyder det med et grin fra Karen Thisted.

Du kan se 'Klovn' hver mandag klokken 20.50 på TV 2. 

Se også: 'Klovn' - nu pinligere end nogensinde

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere