Karen Thisted er død

Journalist og forfatter Karen Thisted blev 73 år

Karen Thisted blev 73 år. Redigering: Kristian Hansen

Mandag morgen døde Karen Thisted i sit hjem i København - 73 år gammel. 

Det bekræfter hendes datter, Marlene Thisted, over for Ekstra Bladet.

- For ti dage siden holdt hun et foredrag for Hjerteforeningen, hvor hun havde svært ved at trække vejret. Ved den lejlighed blev hun opfordret til at blive undersøgt. Det blev hun i onsdags, hvor lægen sagde til hende, at hun skulle lægge sit liv og sin kost om, hvis hun stadig ville leve om tre-fire år, siger Marlene til Ekstra Bladet og fortsætter:

- Hun ringede 112 i morges, da hun ikke kunne trække vejret. Da ambulancen kom frem, var hun død, siger datteren videre.

Karen Thisted var uddannet journalist og har tidligere arbejdet som redaktionschef på Ekstra Bladet. De seneste år har hun ligeledes skrevet klummer for Ekstra Bladet.

Ekstra Bladets ansvarshavende chefredaktør, Poul Madsen, begræder nyheden om Karen Thisteds død.

- Karen er det sjoveste, vildeste, mærkeligste, kærligste menneske, jeg nogensinde har mødt. Selvom livet ikke altid var let, kunne hun altid se det positive i livet, siger han og tilføjer:

- Jeg ved, det ikke kun er mig, men en masse danskere, der vil komme til at opleve et kæmpe savn efter Karens bortgang.

Karen Thisted, som blev født i 1946, har i sin levetid skrevet flere bøger - heriblandt bestselleren 'Det skal mærkes, at vi lever' fra 2003 med Benny Andersen og Johannes Møllehave. Så sent som i 2019 udgav hun sammen med Hella Joof samtalebogen 'Bryster skal hoppe når man hikker'.

Karen Thisted sammen med Suzanne Bjerrehuus. Arkivfoto
Karen Thisted sammen med Suzanne Bjerrehuus. Arkivfoto


Karen Thisted har desuden medvirket i flere tv-programmer - heriblandt 'Mormors Bordel' fra 2011 sammen med den tidligere model Suzanne Bjerrehuus. I programmet udforskede de sex-branchen og var blandt andet på besøg hos et stort bordel i Tyskland og på jagt efter prostitutionskunder med politiet i Sverige.

Thisted blev især et kendt navn blandt danskerne, da hun medvirkede i satireprogrammet 'Den løse kanon' på P3 sammen med radio- og tv-vært Huxi Bach.

Thisted var desuden med til at starte både 'Go' morgen Danmark' og 'Eleva2ren' på TV2 op.

Fra 1967 til 1977 var Karen Thisted gift med den tidligere tv-vært Ole Thisted. Sammen har de datteren Marlene Thisted.

Kæmpede med depression
Karen Thisted har tidligere fortalt åbent om, at hun kæmpede med en depression, efter hun havde skrevet 'Det skal mærkes, at vi lever' og udgivet den i 2013.

- Jeg fik en depression, efter jeg havde skrevet 'Det skal mærkes, at vi lever'. Det skulle det så åbenbart! Jeg lå nogle måneder i min seng. Det, der er så irriterende for omgivelserne, er, at der ikke er noget, man kan stille op, når nogen får en depression, har hun tidligere fortalt i et interview med ALT for damerne.

Afslapning og sunde vaner er sundt for hjertet. Foto: Linda Johansen Krop og træning Sådan lever de selv: Hjertelægernes bedste råd

- Men der er så stor lidelse forbundet med det, så i dag taler jeg altid om det, når jeg holder foredrag. Da jeg selv havde en depression, gik jeg ikke i bad, jeg fik ikke ordnet tænder, jeg spiste ikke, og jeg tog ikke telefonen. Mine venner holdt op med at ringe, og det bebrejder jeg dem ikke. Det var en lettelse, da de holdt op, sagde hun videre.

Til mediet fortalte hun også, at hun siden kom sig over depressionen.

Herunder har Ekstra Bladets billedredaktion samlet en række billeder fra Karen Thisteds liv:

Billedgalleri

1 af 18  2015. Foto: Tariq Mikkel Khan/Ritzau Scanpix
2 af 18  Karen Thisted og Bent Enevold nyt værtspar på 'Kanal 22' i 1979. Foto: Morten Langkilde
3 af 18  Journalist Karen Thisted i tv-studiet i 1990. Foto: Henning Ole Hansen/ Ritzau Scanpix
4 af 18  Journalist Karen Thisted og kæreste, musiker Klaus Kjellerup i 1983: Foto: Ekstra Bladet
5 af 18  Suzanne Bjerrehuus og Karen Thisted laver programmet 'Mormors bordel' på TV2 i 2011. Foto: Anthon Unger Ekstra Bladet
6 af 18  Karen Thisted i 2015. Foto: Tariq Mikkel Khan
7 af 18  Foto: Per Nielsen/Ritzau Scanpix
8 af 18  Karen Thisted og Suzanne Bjerrehuus i 2015. Foto: Jakob Jørgensen
9 af 18  Suzanne Bjerrehuus og Karen Thisted på jagt efter kærlighed på TV2. Foto: Tv2
10 af 18  Foto: Klavs Bo Christensen
11 af 18  Suzanne Bjerrehuus og Karen Thisted i Gambia. Privatfoto
12 af 18  Jan Jensen, Karen Thisted, Peter Nørgaard og Poul Madsen. Foto: Jesper Stormly Hansen
13 af 18  Karen Thisted sammen med Benny Andersen og barnebarn. Foto: Tariq Mikkel Khan
14 af 18  Karen Thisten. Foto: Klavs Bo Christensen
15 af 18 
16 af 18  Karen Thisted og Poul Madsen. Foto: Tariq Mikkel Khan
17 af 18  Karen Thisted og Suzanne Bjerrehuus vinder prisen for årets originale tv-program. Foto: Mogens Flindt
18 af 18  Karen Thisted. Foto: Tariq Mikkel Khan