Karsten Rees søn holder ferie med kontroversiel dansk Miss

Christina Mikkelsen, der blev kåret Miss Universe Danmark i 2016, tilbringer tid med rigmandens 25-årige søn, Oliver

Christina Mikkelsen fik en flot førsteplads i Miss Universe Danmark i 2016. Pr-foto
Christina Mikkelsen fik en flot førsteplads i Miss Universe Danmark i 2016. Pr-foto

Den danske skønhedsdronning Christina Mikkelsen har nået meget i sit relativt korte liv.

I 2010 blev den dengang 18-årige studines karriere skudt i gang takket være Ekstra Bladets læsere, der sikrede hende et såkaldt 'wildcard' til en skønhedskonkurrence i Kina, hvor hun løb med titlen som Miss Charm.

Fire år senere kom den smukke dansker på alles læber, da hun blev kæreste med vicepræsident Teodoro Obiang fra Ækvatorialguinea, som hun havde mødt på rejse i landet. Han var 45 år og søn af landets præsident.

Christina Mikkelsen med ekskæresten Teodoro Obiang, der er søn af en afrikansk diktator. Privatfoto
Christina Mikkelsen med ekskæresten Teodoro Obiang, der er søn af en afrikansk diktator. Privatfoto
 

Parret gik dog hvert til sit - måske meget heldigt, set i lyset af at Obiang blev dømt for korruption i efteråret 2017 og fik beslaglagt sit palæ i Frankrig til en værdi af 220 millioner kroner. Alt imens to tredjedele af hans hjemlands befolkning lever under fattigdomsgrænsen i øvrigt.

Siden er Christina Mikkelsen både blev kåret som Miss Universe Danmark 2016 og mistede titlen igen, da hun advarede andre kvinder mod at stille op i kommende konkurrencer. Hun var nemlig blevet udsat for lumre sms'er af konkurrencens danske kontaktperson.

Se også: Dansk Miss Universe-deltager advarer: Han bad om et billede af mine bryster

Christina Mikkelsen på catwalken. Pr-foto
Christina Mikkelsen på catwalken. Pr-foto
 

På ferie med Ree
Nu er Christina Mikkelsen tilbage på det afrikanske kontinent for en stund. Efter alt at dømme holder hun netop nu ferie på Karsten Rees camp i Kenya med rigmandens mellemste søn, Oliver Ree, på 25.

På sin Instagram-profil, der følges af knap 60.000, delte hun mandag aften et billede af de to sammen ledsaget af et enkelt grønt hjerte.

Oliver Ree, der ifølge sin LinkedIn-profil er uddannet fra KEA og ejer en fjerdedel af faderens forretningsimperium, kvitterede for opmærksomheden med en lyserød hjerte-emoji.

På sin story på Instagram (en video, der ligger tilgængelig i 24 timer, red.) delte hun desuden optagelser af hende og Ree omgivet af glade lokale børn.

Efter Ekstra Bladet rettede henvendelse til Christina Mikkelsen for at høre til hendes eventuelle forhold til Oliver Ree, er billedet blevet slettet, og hendes ellers offentlige Instagram-profil gjort privat.

Hun ønsker ikke at kommentere Ekstra Bladets historie.

Se også: Far om Christinas forhold til diktatorsøn: Hun bestemmer selv

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere