Ken B. accepterer sin straf

Ken B. Rasmussen accepterer straf på fire måneders betinget fængsel og 100 timers samfundstjeneste

Ken B. Rasmussen dropper sine planer om at anke sin dom. Foto: Jens Dresling
Ken B. Rasmussen dropper sine planer om at anke sin dom. Foto: Jens Dresling

Se også: Anklagemyndigheden kræver højere straf til tys-tys-kilden

Se også: Kim Henningsen modtager sin dom i Se og Hør-sagen

En af de dømte journalister i Se og Hør-sagen vil alligevel ikke have sin sag behandlet i landsretten. Samtidig har anklagemyndigheden valgt at trække sin anke tilbage, skriver Politiken.

Dermed skal landsretten kun behandle ankesagen mod en enkelt af de dømte - den såkaldte tys-tys-kilde.

Ved ankefristens udløb stod det ellers klart, at en af de dømte journalister havde anket sin dom på fire måneders betinget fængsel til landsretten. Men nu har vedkommende altså ombestemt sig.

Efter alt at dømme er der tale om journalisten Ken B. Rasmussen.

Kopping dropper anke
Sagens anden journalist, Kasper Kopping, har nemlig tidligere fortalt, at han ikke vil anke.

Både Ken B. Rasmussen og Kasper Kopping blev af Retten i Glostrup idømt fire måneders betinget fængsel og 100 timers samfundstjeneste.

Anklagemyndigheden havde krævet ubetinget fængsel i otte-ti måneder.

Tys-tys-kilden fik den hårdeste straf på halvandet års fængsel. Her havde anklagemyndigheden krævet ubetinget fængsel i op til tre år.

Det er endnu ikke afgjort, hvornår ankesagen skal for landsretten.

Mest læste
Seneste i flash!
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Peter Roelsgaard
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen