Kendis i frygt: Tager våben med til Pride

Sy Lee medbringer peberspray til Copenhagen Pride for at kunne beskytte sig selv mod overfaldsmænd

Sy Lee. Foto: Olivia Loftlund
Sy Lee. Foto: Olivia Loftlund

Copenhagen Pride i København skulle være en fest.

For Sy Lee er det også frygtsomt arrangement.

Se også: Buschauffør suspenderet: Ville ikke køre i bus med pride-flag

I angst for at blive overfaldet - som forfatteren Ahmad Mahmoud blev i tirsdags - har realitydeltageren væbnet sig med peberspray.

- Jeg ved ikke, om det er en god ide at sige det, for det er ulovligt, men jeg har skaffet peberspray, siger han.

Føler sig usikker
Den 28-årige kendis mener, at målet helliger midlet. Derfor trodser han loven og tager pebersprayen med til den ugelange festival, hvor han vil omfavne mangfoldigheden.

Sy Lee fastslår, at han har grund til at være bange. Han er tidligere blevet udsat for hadkriminalitet, da han i 2015 ved Nørreport Station i København blev overfaldet.

- Jeg føler mig ikke sikker.

- Jeg er letpåklædt og meget iøjnefaldende, og de vil spotte en som mig, siger han.

For få vagter
Sy Lee mener heller ikke, at arrangørerne bag Copenhagen Pride beskytter gæsterne tilstrækkeligt.

- Der er vagter her, men Rådhuspladsen er faktisk større, end man tror, siger han.

Sy Lee arbejder for arrangørerne og har derfor adgang til et indhegnet VIP-område.

Derfor frygter han særligt for sin sikkerhed, når han bevæger sig rundt på Rådhuspladsen, og når han skal hjem fra festivalen.

Fik hjernerystelse
Tidligere på ugen blev den dansk-palæstinensiske debattør Ahmad Mahmoud overfaldet.

Han passede sit job som frivillig til Copenhagen Pride, da en gruppe på fem til seks serbiske fodboldfans gik til angreb.

112 - 14. aug. 2019 - kl. 19:19 Kendt forfatter angrebet på Rådhuspladsen

- Jeg har fået en mindre hjernerystelse og er noget chokeret, men efter omstændighederne har jeg det godt, sagde Ahmad Mahmoud efterfølgende til Ekstra Bladet.

Forløber sikkert
Københavns Politi oplyser, at man - udover ovenstående - ikke kender til andre sager om overfald i forbindelse med årets Copenhagen Pride.

- Men der kan selvfølgelig være skriftlige anmeldelser, som vi ikke har set endnu, ligesom der kan tikke anmeldelser ind efter festivalen, siger Jakob Vilner, der er vicepolitiinspektør i Københavns Politi.

Han fastslår dog, at festivalen ellers forløber sikkert.

- Arrangementet har i dag kørt lige efter bogen og i højt humør, siger han.

Vi er altid bange
Thomas Rasmussen, der er talsmand for Copenhagen Pride, afskriver behovet for peberspray.

- Vi har fuldstændig styr på festivalen, og vi har et rigtig godt samarbejde med politiet, siger talsmanden.

Han oplyser, at man har udstationeret personale, herunder frivillige vagter, politiet og professionelle vagter, flere steder på Rådhuspladsen.

Alligevel medgiver han, at LGBT+-personer generelt lever i frygt for hadkriminalitet.

- Vi frygter det altid.

- Det gør vi året rundt. 365 dage. Og det gør vi også under Copenhagen Pride, men vi gør meget ud af at skabe tryghed, siger Thomas Rasmussen.

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere