Kendis-jul: Samme t-shirt pakket ind to år i træk

Ekstra Bladet har spurgt flere kendte om deres gaver juleaften. Her er et par stykker

Jeg opdagede ikke, at det var den samme t-shirt, jeg fik fror anden gang, fortæller Silas Holat. Foto: Henning Hjorth
Jeg opdagede ikke, at det var den samme t-shirt, jeg fik fror anden gang, fortæller Silas Holat. Foto: Henning Hjorth

Julen i 'kendis-land' er såmænd ikke anderledes end julen i mange andre hjem. Det er mere eller mindre de samme traditioner, der går igen hele vejen rundt. Og det er de samme tosserier eller forviklinger, der dukker op.

F.eks hjemme hos Silas Holst i hans regnbuefamilie.

- Jeg fik rigtigt fede julegaver - også i år. De bedste gaver var de to nøgleringe, som min søn og datter har lavet til mig hver især nede i deres institution. Dem blev jeg virkelig glad for. Hertil kom så en super-gave fra min kæreste Nicolai. Han gav mig billetter til Caroline Wozniackis sidste kamp i april mod Serena Williams. De billetter var revet væk næsten inden, de var udbudt til salg, så det var virkelig en overraskelse, forklarer han.

Johannes Nymark tog fusen på sin eksmand, Silas Holst. Foto: Tariq Mikkel Khan
Johannes Nymark tog fusen på sin eksmand, Silas Holst. Foto: Tariq Mikkel Khan
 

Og så til grineflippet:

Børnene Bob Jones og Maggie Mys anden far og Silas' eksmand Johannes Nymark var naturligvis også til stede juleaften. Og han forærede Silas en flot stor pakke med en t-shirt i.

- Det var en fed t-shirt, som jeg blev meget glad for. Men mens jeg sad og beundrede min gave, begyndte de andre at grine. Og så fortalte Johannes, at det var den t-shirt, han havde givet mig sidste år, som jeg bare aldrig havde haft på. Derfor havde han taget den og pakket den ind én gang til. Hold nu op hvor jeg grinte. Det var den sjoveste gimmik. For som Johannes sagde - så var jeg åbenbart ikke mere begejstret for den sidste jul, end at jeg havde glemt den i et helt år. Vi var helt færdige af grin over den t-shirt, fortæller Silas Holst.

Hilda og jeg blev meget glade for billederne af vores børnebørn, fortæller Keld Heick. Foto: Linda Johansen
Hilda og jeg blev meget glade for billederne af vores børnebørn, fortæller Keld Heick. Foto: Linda Johansen
 

Heller ikke hos Hilda og Keld Heick forløb alt lige efter planen.

- Jeg tænkte, at Hilda skulle have en god bog - enten Ken Folletts nye eller Camilla Läckbergs. Det endte med Läckbergs 'Det gyldne bur'. Men Hilda havde tænkt det samme, så da vi sad der og pakkede ud, gav vi hinanden den samme bog, og det kom der meget grin ud af, fortæller Keld og kalder det 'To sjæle , samme tanke'.

Hjemme på matriklen hos Heickerne går man ikke så højt op i kvindesag, så Keld forærede Hilda både en ny støvsuger og fjerkræssaks.

- Hvad pokker - når det nu var det, hun ønskede sig? smiler Keld og tilføjer, at han i øvrigt også havde købt en ny natkjole til hende.

Selv fik han jakke, skjorte og sweater.

- Og så fik vi de dejligste indrammede billeder af vores to børnebørn. Dem blev vil meget glade for, understreger han.

'Brugs-Bjarne' glæder sig til igen at være teaterdirektør Sten Stig Lommer, der i år præsenterer 'Jean de France' i sit Grønnegårds Teater. Foto: Kristian Linnemann
'Brugs-Bjarne' glæder sig til igen at være teaterdirektør Sten Stig Lommer, der i år præsenterer 'Jean de France' i sit Grønnegårds Teater. Foto: Kristian Linnemann
 

DR1-julekalenderens 'Brugs-Bjarne' alias 'Bjarne-Betjent' alias Sten Stig Lommer holdt jul med sin mor Lone Hertz, sin hustru og sine søstre. Børnene var hos deres mor i år.

- Vores jul forløb planmæssigt - stille og roligt. Og jeg fik ingen sindsoprivende julegaver. Men jeg blev meget glad for dem jeg fik - f.eks. en dab-radio og en sweater.

Sten Stig Lommer fortæller samtidig, at han til sommer sætter Holberg-forestillingen Jean de France op i sit teater, Grønnegårds Teatret.

Asger Reher fik en velour-badekåbe. Foto: Linda Johansen
Asger Reher fik en velour-badekåbe. Foto: Linda Johansen
 

Ørken-sønnerne er efter et par måneder på Bakken på vej på turné i provinsen, inden de i midten af januar lander i Tivoli, så de har rivende travlt.

Derfor passede det Asger Reher godt, at det nu var sønnen, der er forestillingsleder på Fredericia Teater, som holdt jul for sin mor og far.

- Ja vi har jo desværre ingen børnebørn endnu, for min søn er lige så sen i optrækket, som jeg var, men vi havde en dejlig juleaften alligevel. Min søn gav mig en fantastisk badekåbe i velour, og den blev jeg virkelig glad for, oplyser Reher.

 

En opringning til den 102-år gamle 'Matador'-skaber, Lise Nørgaard, afslørede, at hun havde fået og givet så mange julegaver, at der blev pakket op til klokken var næsten midnat.

- Jeg orker ikke at begynde at remse op. Jeg vil bare sige, at jeg blev glad for hver og én. Det var helt fantastisk så mange gaver jeg fik. Jeg er meget glad, fastslår hun.