Kendis-kok med opråb: Få nu fingeren ud

Umut Sakarya er vred over, at der endnu ikke er kommet retningslinjer for restauranternes genåbning

Statsministeren annoncerede torsdag, at restauranter og caféer må genåbne fra 18. juni. Nu vil kokken umut Sakarya gerne vide hvordan. Video: Tariq Mikkel Khan.

Uvisheden er blevet for meget for flæskekongen og restauratøren Umut Sakarya, som nu sender en digital sviner efter regeringen og politikerne på Christiansborg.

Sakarya, som blandt andet står bag Guldkroen og Guldgrillen, er hårdt presset over ikke at vide, hvordan genåbningen af Danmarks restauranter 18. maj kommer til at foregå.

'Jeg håber inderligt, at de politikere som sidder og måler pik på Christiansborg en dag bliver selvstændige og mærker følelsen af ens livsværk smuldre i hænderne på en... Kom nu med de regler, så vi kan få gang i hjulene igen,' skriver han på Instagram.

Selvom der har været åbent for takeaway i Umut Sakaryas foretagender under krisen, er han hårdt presset økonomisk. Foto: Finn Frandsen
Selvom der har været åbent for takeaway i Umut Sakaryas foretagender under krisen, er han hårdt presset økonomisk. Foto: Finn Frandsen

Genåbningen af restauranter, værtshuse og caféer er en del fase to af regeringens genåbningsplan efter coronakrisen, men de nærmere retningslinjer er endnu ikke blevet offentliggjort - til stor frustration for kokken.

- Vi vil gerne gøre det rigtigt, når vi åbner. Vi er jo ikke interesserede i, at der bliver skabt en kæde af smitte igen, men vi får ingen retningslinjer. Der er blevet sagt, at der skal være en meters afstand mellem gæsterne, men vi ved ikke, hvornår vi må åbne, og hvornår vi skal lukke, eller hvor længe gæsterne må være i restauranten.

- Vi kommer til at åbne uanset hvad, men vi kører med lukkede øjne lige nu, og det gør det ikke bedre, når der bare kommer volapyk inde fra Christiansborg, og de ikke får fingeren ud af numsen på dem selv. Det bliver man træt af, siger Umut Sakarya til Ekstra Bladet.

Se også: Tv-kok i chok: Intet mindre end vanvittigt!

Minus hver dag
Selvom den flamboyante kok og tidligere deltager i 'Vild med dans' har taget konsekvensen af coronakrisen og lukket for takeaway fra den berømte 'Guldkroen', fordi det ikke kunne løbe rundt, er han hårdt presset økonomisk.

- Jeg tror, der er mange politikere, der ikke har prøvet at stå i sådan noget her. Jeg vågner op hver morgen med et minus på 60.000-70.000 kroner, og så starter jeg min dag. Det er jo ikke sjovt for nogen. Det er noget, jeg har knoklet for i ti år, og det hele kan jo ryge, siger han.

Umut Sakarya med partneren Jenna Bagge, da han deltog i 'Vild med dans' på TV2. Her takker kokken 'nationen!' for at stemme ham videre i et af de tidlige programmer. Video: Stine Tidsvilde

Han har gennem nedlukningen tilbudt takeaway, men med udgifter til lønninger, lokaler og råvarer kan det på ingen måde løbe rundt.

- Mit livsværks skæbne må ikke blive til en politisk diskussion. Det kan ikke være rigtigt, at det, jeg har knoklet for med mine ansatte, skal dø, fordi de ikke kan blive enige, siger han.

Umut Sakarya har tidligere fortalt Ekstra Bladet, at han og makkeren Frank Svärd, som han driver Guldkroen med, har valgt ikke at tage løn ud til sig selv det næste halve år på grund af krisen.

Se også: Har taget svær beslutning: Umut er blevet single