Kendisslagsmål afgjort: Så billigt slipper Rasmus Nøhr

Sagsøgt for 1,1 mio: Retten har afgjort, at Rasmus Nøhr kun skylder vennen Gustav Hansen 90.000 kroner

Kendiskrigen har fundet sin foreløbige afgørelse. Foto: Henning Hjorth og Polfoto
Kendiskrigen har fundet sin foreløbige afgørelse. Foto: Henning Hjorth og Polfoto

Det spektakulære juridiske slagsmål mellem pokerstjernen Gustav Hansen og sangeren Rasmus Nøhr har fundet sin foreløbige afgørelse.

Sammen drev de i 2016 festivalen Danmark Dejligst, og i kølvandet på selskabets konkurs anklagede Gustav Hansen sin ven gennem 25 år for at have snydt ham for 1.136.000 kroner. Det beløb var retten langtfra enig i.

- Rasmus er blevet pålagt at betale Gustav 90.000 kroner, så det er fuldstændigt, som vi havde regnet med. Dommeren finder ikke, at Rasmus’ forretningsførelse har været forkert eller ulovlig, fortæller Rasmus Nøhrs advokat Noaman Azzouzi.

De to gamle venner er raget uklar over noget så klassisk som penge. Foto: Henning Hjorth / Polfoto Danske kendte - 5. maj. 2017 - kl. 18:08 Nu svarer Rasmus Nøhr igen: Gus sendte festival i knæ

I forbindelse med afviklingen af Danmark Dejligst ydede Gustav Hansen et bidrag på knap to millioner kroner, og da festivalen gik konkurs mente pokerstjernen, at Rasmus Nøhr havde tilgodeset sig selv. Blandt andet undrede Gustav Hansen sig over, at Rasmus Nøhr havde overført godt en halv million kroner til sit eget selskab Skrappe ApS, hvilket ifølge Rasmus Nøhr skulle dække ubetalte regninger.

De 90.000 kroner dækker over en forholdsmæssig andel af de penge, som retten finder, at Rasmus ikke burde have overført til sit eget selskab, forklarer advokaten.

Gustav Hansen og Rasmus Nøhr da sammen afviklede Danmark Dejligst. Foto: Henning Hjorth
Gustav Hansen og Rasmus Nøhr da sammen afviklede Danmark Dejligst. Foto: Henning Hjorth

Langt ude i skoven
Rasmus Nøhr betegner dagens afgørelse som en sejr, selv om han skal til lommerne. Ifølge sangeren viser beløbet, at han ikke har haft til hensigt at snyde sin ven gennem årtier.

- Kravet var rimelig langt ude i skoven. Jeg tror, det har været en skræmmekampagne eller chikane for at hænge mig ud som en forbryder. Jeg har mest af alt været ked af, at det skulle foregå i pressen, siger Rasmus Nøhr, der om de 90.000 kroner fortæller.

- Jeg er ikke super garvet udi at drive festival. Det har været noget med at prøve sig frem, og det er fint, at vi er landet et sted, hvor dommeren ikke har løftet pegefingeren. Det er jeg meget glad for. Hvad skulle jeg have gjort. Undladt at betale folk, hvad vi skylder dem, spørger han.

Se også: Kendiskrigen fortsætter: 'Tænk at han kan synke så lavt'

Rasmus Nøhr understreger flere gange, at han har tilbudt at finde en løsning uden om retssystemet. Han har blandt andet tilbudt at betale samtlige to millioner kroner tilbage til Gustav Hansen i rater over 10 år. En løsning der blev pure afvist.

- Det svarer til en årsløn om året, og jeg er musiker. Nogle gange går det op. Andre gange går det ned. Men jeg har basalt set sagt, at han måtte få alt, jeg tjener de næste 10 år, og det ville han ikke. Jeg ville gerne tage min del af ansvaret for, at det var gået ned ad bakke med Danmark Dejligst, men der har slet ikke været mulighed for dialog. Han ville have alle to millioner på syv dage, forklarer Rasmus Nøhr.

Nu skal Rasmus Nøhr til lommerne. Beløbet er han fint tilfreds med.

- Jeg glæder mig til at give ham de penge og spørge, om ikke vi skal være gode venner igen. Det er lang tid at være uvenner på grund af nogle skide penge, slutter Rasmus Nøhr.

Ekstra Bladet har forgæves forsøgt at få en kommentar fra Gustav Hansen og hans advokat Lars Høj Andersson. Derfor vides det heller ikke, om Gustav Hansen ønsker at anke.

Se klippet herunder da alt var godt imellem dem:

Mest læste i flash!
Seneste i flash!
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Steffan Kærulf Frandsen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen