Kendt blogger er blevet single

Kærligheden mellem Alexandra Staffensen og den ni år ældre ex-paradiso David Jensen holdt ikke

Lykken blev kort for Alexandra Staffensen og David Langhoff Jensen. Foto: instagram.com/migogmintinderbaby
Lykken blev kort for Alexandra Staffensen og David Langhoff Jensen. Foto: instagram.com/migogmintinderbaby

'Aldrig har jeg været så sikker på, hvad der skulle ske i min fremtid. Vi skulle købe hus og lave babyer.'

Sådan skriver den 28-årige blogger Alexandra Staffensen om forholdet til kæresten David Jensen, som mange sikkert vil kunne huske fra 'Paradise Hotel' anno 2006, på sin blog migogmintinderbaby.dk.

Men nu er det slut.

'På ét minut ændrede mit liv sig drastisk. Og det gør sgu ondt. Langt inde i hjertet. Kærestesorger er ikke for sjov. Du mister et menneske lige så vel, som hvis et menneske dør. Forskellen er, at det her menneske stadig lever videre derude et sted. Han lever videre uden dig. Frivilligt.. I den anden ende står man tilbage magtesløs og i dyb sorg uden indflydelse på denne beslutning', skriver hun om bruddet.

Se også: Kendt blogger scorer reality-veteran

Fandt ham på Tinder
Det er ellers under to måneder siden, at Staffensen glædesstrålende fortalte til Ekstra Bladet, at hun og David Jensen havde dannet par siden efteråret.

- Jeg fandt ham på Tinder og forelskede mig ret hurtigt i hans udseende og søde øjne. Jeg vidste bare, at han skulle være min fra første gang, jeg så ham. Han er den eneste ud af de mange, mange mænd, jeg har datet, hvor jeg har kunnet mærke, at jeg helt oprigtigt var forelsket, forklarede hun.

Desværre holdt kærligheden ikke.

Ifølge bloggeren, der har en lille søn fra et tidligere forhold, havde parret ellers planer om at købe hus sammen, da planerne pludselig blev ændret.

'Jeg var glad og forelsket. Ventede på endnu et opkald fra banken, så vi kunne få lånebeviset i hus. Et hus jeg kunne skabe en fremtid i med min søn og kæreste. Pludselig havde jeg bare ikke en kæreste længere', skriver hun.

Se også: Dansk tv-kendis har scoret kendt blogger

Ekstra Bladet har været i kontakt med Alexandra Staffensen, der ikke ønsker at uddybe sit blogindlæg.