Kendt dansk musiker raser mod forlystelsespark: Crazy dyrt og ubehøvlet

- Det er ikke noget jeg anbefale på nogen måde, siger musikeren Lars Pedersen om sin familieudflugt til Disneyland Paris

Lars 'Chief One' Pedersen er ikke imponeret over sit eventyr i Disneyland. Foto: Ernst Van Norde
Lars 'Chief One' Pedersen er ikke imponeret over sit eventyr i Disneyland. Foto: Ernst Van Norde

Den danske musiker og producer Chief One, der blandt andet er kendt fra Rockers By Choice, bliver næppe stamgæst i Disneyland Paris lige med det første.

I et opslag på Facebook, hvor han beskriver sin nylige oplevelse i den populære familiepark, retter han skarp kritik - blandt andet mod serviceniveauet.

Kendte Rockers By Choice - her er de i dag

Unødvendig grådighed
Han sammenligner forlystelsesparken med en musikfestival, men det er bestemt ikke ment som en kompliment.

- At tage til Disneyland Paris svarer til at tage til en festival med 50.000 gæster hvor der er 10 toiletter, 5 ens madboder, 3 aflyste bands ud af 10, alt til en pris af 1000 kr per næse. Det så’n cirka så’n jeg oplevede det, skriver han på Facebook og fortsætter:

- Crazy dyrt, ubehøvlet og en ret unødvendig grådighed. Sorry men det er ikke noget jeg anbefale på nogen måde. Men børnene hyggede sig, og vi nåede op på 35 kilometers gang på 3 dage.

Ekstra Bladet har været i kontakt med Disneyland Paris. En talsperson for parken siger, at de naturligvis er meget kede af, at Lars Pedersen har haft en oplevelse, der ikke stod mål med hans forventning.

Da Chief 1 var størst, vejede han 105 kilo. Nu er han nede på 88 og er fuld af selvtillid, efter at han begyndte at dyrke den såkaldte reformer-træning. Foto: Stine Tidsvilde Kendte Chief 1's nye liv: Sådan tabte jeg 15 kilo på et halvt år

Simpel matematik
Med hensyn til problemet med at finde et toilet, henviser de til, at man altid er meget velkommen til at spørge personalet i parken om vej, og i forhold til de aflyste shows, opfordrer de til, at man benytter deres app og gratis wifi til at holde sig opdateret.

De opfordrer desuden Chief One til at kontakte parken, hvis han har spørgsmål eller ønsker at gå videre med sin klage.

Ifølge Chief One er der en helt enkel ting, Disneyland Paris kan gøre for at give gæsterne en bedre oplevelse.

- Det er egentlig ganske enkelt. De skal bare lukke færre gæster ind. Det siger sig selv, at når man lukker så mange mennesker ind, vil der altid være lange køer. Det er simpel matematik. Og det ærgrer mig, at den grådighed ender med at ødelægge oplevelsen, siger Chief One til Ekstra Bladet.

Mest læste i flash!
Seneste i flash!
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen