Kendt, dansk nøgenfotograf tilbageholdt i Japan: Forhørt i næsten seks timer

Nøgenfotograf Mathilde Grafström blev forhørt af det japanske politi efter at have fotograferet en nøgen kvinde i kejserens have

Mathilde Grafström blev tilbageholdt i Japan efter at have fotograferet en nøgen kvinde i Kejserens baghave. Foto: Privat
Mathilde Grafström blev tilbageholdt i Japan efter at have fotograferet en nøgen kvinde i Kejserens baghave. Foto: Privat

Næsten seks timer måtte den danske nøgenfotogaf Mathilde Grafström sidde i forhør hos det japanske politi, efter at have fotograferet en nøgen kvinde i kejserens baghave.

Mathilde Grafström har tidligere udstillet sine nøgenfotografier i Danmark, hvor de desværre endte med at blive udsat for hærværk.

Mathilde Grafström til åbningen af sin udstilling sidste år. Foto: Mathias Svold
Mathilde Grafström til åbningen af sin udstilling sidste år. Foto: Mathias Svold
 

Projektet 'Female Beauty,' som skulle få kvinder til at få et mere positivt billede af deres egen krop, blev sidste år udstillet på Kgs. Nytorv og Frederiksberg.

Se også: Nøgen-udstilling ødelagt af hærværk

Arresteret i kejserens baghave
Det blev dog kun til få minutters billeder i Japan, inden nøgenfotografen var omringet af betjente, kaldt til stedet af en bekymret borger.

- Jeg blev bange først og bagefter rigtig nervøs, siger Mathilde Grafström til Ekstra Bladet.

Borgeren, der havde kontakt politiet, var blevet bange efter at have set den nøgne kvinde i kejserens have og havde frygtet for kejserens liv.

Derfor nåede Mathilde Grafström heller ikke mere end fire minutters billeder, inden hun blev tilbageholdt af otte politifolk.

Artiklen fortsætter under billedet

Modellen bliver først ført bort af politiet. Foto: Mathilde Grafström
Modellen bliver først ført bort af politiet. Foto: Mathilde Grafström
 

- De snakkede alle sammen i munden på hinanden og nægtede at tale engelsk til mig. Jeg bad dem om at forklare mig, hvad der skete, men de sagde, at jeg skulle være stille, siger hun.

Politiet brugte mere end en time på at undersøge stedet, hvor Mathilde Grafström havde skudt sine billeder.

Først skulle de måle, hvor langt der var fra kejserens hus til det sted, hvor billederne blev taget med en skærm, der skulle beskytte kvinden mod fremmede blikke og herefter skulle Mathilde og den japanske model genopstille, hvordan de havde stået, mens fotograferingen stod på.

Artiklen fortsætter under billedet

Alt bliver målt op til bevisførelse, også teltsnorene på afskærmningen. Foto: Mathilde Grafström
Alt bliver målt op til bevisførelse, også teltsnorene på afskærmningen. Foto: Mathilde Grafström
 

- Efter de havde undersøgt stedet, tog de først modellen med, og bagefter skulle jeg med på stationen. Vi gik igennem byen, og det tog kun fem minutter, men jeg var i mine pyjamas-bukser som var helt beskidte, så det føltes lidt flovt, forklarer hun.

Artiklen fortsætter under billedet

Mathilde Grafström nåede kun få billeder med den japanske model inden de begge måtte en tur på politistationen. Foto: Mathilde Grafström
Mathilde Grafström nåede kun få billeder med den japanske model inden de begge måtte en tur på politistationen. Foto: Mathilde Grafström
 

Inde på politistationen blev Mathilde afhørt af en kvindelig betjent, og selv om det var en meget presset situation for den danske fotograf, oplevede hun alligevel en meget typisk side af japanerne.

- De er meget høflige i Japan og den kvindelige betjent, som afhørte mig, brugte også tid på snakke med mig om min kunst og 'underholde' mig, så jeg ikke blev alt for skræmt, fortæller Mathilde Grafström.

Artiklen fortsætter under billedet

Den kvindelige politiassistent viste stor interesse for Mathildes kunstprojekt mod kropsforskrækkelse. Foto: Mathilde Grafström
Den kvindelige politiassistent viste stor interesse for Mathildes kunstprojekt mod kropsforskrækkelse. Foto: Mathilde Grafström
 

Kunne ende med strafarbejde
Ifølge politiet var haven et helligt sted, og de oplyste Mathilde Grafström, at man efter japansk moral og lov ikke må være nøgen i det offentlige rum, da det er alt for chokerende for resten af befolkningen.

Loven i Japan er ret klar på området om 'uanstændige' handlinger i det offentlige rum. Det skal straffes med fængsling og strafarbejde, men ikke i mere end seks måneder.

Samtidig skal man betale en bøde på 300.000 yen svarende til omkring 17.000 danske kroner.

Artiklen fortsætter under billedet

Loven som politiet mente Mathilde havde overtrådt, set på nær hold på politiets telefon. Foto: Mathilde Grafström
Loven som politiet mente Mathilde havde overtrådt, set på nær hold på politiets telefon. Foto: Mathilde Grafström
 

- Jeg havde læst om loven inden og netop derfor, havde jeg sat skærmen op, det var en vej uden om reglen. Jeg var chokeret over loven, fordi den står for alt det, jeg arbejder mod, siger hun.

Mathilde Grafström slap dog for strafarbejde og bøde, da den danske ambassade i Japan kom hende til undsætning efter det lange forhør.

Ambassadør Freddy Svane overtalte nemlig politiet til at løslade kunstneren. Med sig havde Mathilde Grafström også et anbefalingsbrev fra ambassaden, der dikterede vigtigheden af det projekt hun arbejdede på.

Det viste sig, at blive den gyldne billet væk fra strafarbejde og tilbage til Danmark for Mathilde.

Under forhøret blev Mathilde også bedt om at skrive et brev til politichefen i Hayama, hvor den kvindelige betjent fortalte hende, hvad hun skulle skrive.

- Jeg blev lidt nervøs, men jeg gjorde, hvad hun sagde, jeg ville bare gerne slippe væk og komme hjem til min søn, siger hun.

Artiklen fortsætter under billedet

Mathilde beder om at få streget sætningen ud hvor hun skal skrive at hun aldrig mere vil lave nøgenfotos i Japan. Foto: Mathilde Grafström
Mathilde beder om at få streget sætningen ud hvor hun skal skrive at hun aldrig mere vil lave nøgenfotos i Japan. Foto: Mathilde Grafström
 

I brevet bad politiet hende om at skrive, at hun aldrig ville fotografere nøgne kvinder i Japan igen.

Det havde Mathilde Grafström dog ikke lyst til, og hun bad derfor om tilladelse til at strege den sætning ud. Det fik hun lov til.

- Jeg sagde, at det havde jeg ikke lyst til at skrive, at jeg aldrig ville fotografere nøgne kvinder i Japan igen og efter lidt diskussion fortæller de mig, at de ikke vil tvinge mig til at skrive det, siger hun.

Billederne skal bruges til endnu en udstilling omkring den nøgne kvindekrop, hvor Mathilde Grafström har planer om at fotografere i flere lande.

Et af de billeder Mathilde nåede at tage inden politiet stoppede fotograferingen. Foto: Mathilde Grafström
Et af de billeder Mathilde nåede at tage inden politiet stoppede fotograferingen. Foto: Mathilde Grafström
 

Skærm

Mest læste i flash!