Kendt dansk radiovært skifter navn

Efternavnet er skiftet ud for Benedicte Balling, der nu hedder Benedicte Krag-Juel-Vind-Frijs

Benedicte Balling på den røde løber. (Foto: Mogens Flindt)
Benedicte Balling på den røde løber. (Foto: Mogens Flindt)

Hun havde svoret, at hun aldrig nogensinde ville gøre det. Men da radioværten Benedicte Balling i august blev gift, så skiftede hun alligevel sit kendte efternavn ud med sin gemals.

Det betyder, at den kendte radiostemme nu hedder Benedicte Krag-Juel-Vind-Frijs, som er det efternavn, hendes ægtemand Philip, bærer rundt på.

- Jeg har taget min mands navn, for det er så langt, og hvis jeg også skulle putte mit eget på, så ville det blive helt ekstremt, fortæller radioværtinden.

- Og jeg synes også, at det er meget rart, at vi hedder det samme i hele familien, siger hun.

På barsel
Alligevel var det ikke en beslutning, der lå lige for.

- Jeg havde svoret, at jeg aldrig ville gøre det, men man bliver ældre, og så betyder det ikke så meget længere, siger Benedicte Krag-Juel-Vind-Frijs, der blev gift i august og i øjeblikket er på barsel fra jobbet på Nova FM.

Når hun vender tilbage dertil, vil lytterne dog stadig kunne kende hende som Benedicte Balling.

- I arbejdssammenhænge kommer jeg til at hedde det samme, som jeg plejer, siger hun.

Skærm

Mest læste i flash!
Seneste i flash!
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Anders Zacho
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen