Kendt dansk skuespiller tjener kassen: Alt betalt af på 12 måneder

Claes Bang havde hovedrollen i filmen 'The Square', der vandt de 'Gyldne Palmer' i Cannes. Rollen har kastet et hav af nye højtbetalte roller af sig

Claes Bang har gang i karrieren og lander en masse nye roller, hvilket indbringer ham millioner. Her er han til prisuddelingen Golden Globe i januar måned. Video: AP.

I maj måned tog skuespilleren Claes Bangs karriere et gigantisk skridt mod international berømmelse.

På scenen i Cannes modtog 'The Square', hvor han spiller den altdominerende hovedrolle, 'De Gyldne Palmer'. Lige siden den dag har han ikke kigget sig tilbage, og kalenderen har været proppet med nye jobs. 

I radioprogrammet Bearnaise er Dyrenes Konge på Radio24syv fortæller Claes Bang om det nye filmstjerneliv.

- Jeg har haft sygeligt travlt i år. Som jeg aldrig før har haft i mit liv. Men jeg har også været hardcore, fordi 'The Square' bare har givet mig mega meget momentum. Nu rider jeg bare den hest, indtil den bløder ud af røven, fortæller 51-årige Claes Bang til værten på programmet, Martin Kongstad.

Og den hest bliver lige nu reddet i fuld galop. Siden de gyldne palmer i Cannes har skuespilleren været engageret i syv nye film, der enten er indspillet, under indspilning eller planlagt i den nærmeste fremtid. Det skriver det filmmediet imdb.

I en af de nye film spiller han over for den levende legende og rullesten Mick Jagger.

- Jeg er lykkelig. Ikke bare over æren ved at have fået Wauw-prisen af Lauritzen Fonden i år, men også over, at jeg bliver kontaktet fra nær og fjern med tilbud. I år har jeg lavet fire film. Det er helt vildt. Men efter mange år i branchen ved jeg, at man må smede, mens jernet er varmt. Popularitets-bølgen kan hurtigt vende, fortalte Claes Bang tidligere på året til Ekstra Bladet.

Artiklen forsætter under billedet...

Claes Bang med hustruen Lis Louis-Jensen til Lauritz-prisen. Foto: Tariq Mikkel Khan
Claes Bang med hustruen Lis Louis-Jensen til Lauritz-prisen. Foto: Tariq Mikkel Khan

Millionerne vælter ind
I programmet bliver Claes Bang spurgt af Martin Kongstad, om succesen har steget ham til hovedet, og om han har mistet jordforbindelsen. Det mener filmstjernen ikke. Men han kan berette, at millionerne er begyndt at rulle ind på bankkontoen.

Claes Bang fortæller, at han har agenter i USA, England og Danmark, som alle får 10 procent af de kontrakter, som de får forhandlet igennem for ham til de store Hollywood-produktioner.

- Jeg har lige fået regnet sammen fra min revisor i sidste uge, at jeg i alt har betalt fees til mine agenter for i alt 600.000 kroner. Det er også en klat, fortæller skuespilleren.

Betyder det, at du har tjent seks millioner?

- Ja, det har jeg i den størrelsesorden. Det er sindssygt. Jeg kunne pludselig se, at alle de her ting (jobs red.) begyndte at dukke op. Inde i min lille reptil-hjerne begyndte der at ske noget. Det er jo mange penge, og hvis jeg tjener alle dem, så kan jeg betale al min gæld ud. Så det har jeg gjort nu. Jeg skylder fucking ikke en øre nu. Al mulig gammel klatgæld, som jeg skyldte til Skat, hus og bil, er betalt ud, siger Claes Bang i radioprogrammet.

Claes Bang sammen med skuespillerinde Elizabeth Moss til prisshowet i Cannes. De spiller begge med i 'The Square'. Foto: AP
Claes Bang sammen med skuespillerinde Elizabeth Moss til prisshowet i Cannes. De spiller begge med i 'The Square'. Foto: AP
 

Økonomisk frihed
Filmstjernen fortæller videre i løbet af interviewet, at det er helt i overensstemmelse med familien, at han nu arbejder som gal. Hvilket også vil gavne familien på den lange bane.

- Jeg kan leve på en femøre nu. Det blev også lige pludselig attraktivt, at jeg kunne sætte mig selv i den situation, hvor vi kunne overleve fint på, at vi kun tjener 15.000 kroner om måneden.

Det er ikke første gang, at Claes Bang medvirker i den ugentlige radioudsendelse på Radio24syv. Faktisk har han ugentligt indtalt madanmeldelserne i programmet siden 2014, hvor Martin Kongstad er vært. Her bliver en gæst inviteret med på en given restaurant gerne i København.

Ekstra Bladet har prøvet at få en kommentar fra Claes Bang, men det har ikke været muligt.

BLÅ BOG: Claes Bang

Skuespilleren Claes Bang fik sit store internationale gennembrud med hovedrollen i guldpalmevinderen "The Square".

Claes Bang har arbejdet som skuespiller i mere end 20 år, men er først i en alder af 50 år brudt igennem med hovedrollen i "The Square".

Filmen vandt Guldpalmen ved filmfestivalen i Cannes.

Navn: Claes Bang.

Alder: 51 år (født 28. april 1967).

Fødested: Odense.

Uddannelse: Student fra Rødkilde Gymnasium i Vejle. Skuespiller fra Statens Teaterskole i København i 1996.

Karriere: Har arbejdet både på tv, film og teatret i både Danmark, Tyskland og Sverige.

Har blandt andet været tilknyttet Det Danske Teater, Husets Teater og Aarhus Teater.

Er nok mest kendt herhjemme for sin rolle som Martin i tv-serien Anna Pihl på TV2. Men har også spillet med i flere sæsoner af lægeserien Sibel & Max på tyske ZDF.

Civilstand: Gift med Lis Kaper Bang i 2010.

Kilder: Fyens Stiftstidende, Vejle Amts Folkeblad, Imdb.comproactor.dk.

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere