Kendt dansk tv-par overvejer stort skridt

Josefine Høgh og kæresten Lasse Sjørslev overvejer at tage det helt store skridt og flytte sammen

Lasse Sjørslev og Josefine Høgh var i festhumør på den røde løber til gallapremiere på Elton John-filmen 'Rocketman'. Foto: Mogens Flindt
Lasse Sjørslev og Josefine Høgh var i festhumør på den røde løber til gallapremiere på Elton John-filmen 'Rocketman'. Foto: Mogens Flindt

Den 29-årige DR-vært Josefine Høgh og hendes 16 år ældre kæreste - TV 2 Nyhedernes vært Lasse Sjørslev - troppede onsdag aften op til gallapremiere på Elton John-filmen 'Rocketman' i Imperial-biografen i København.

På den røde løber fortalte det relativt nye par, at det trods travlhed på deres respektive tv-stationer heldigvis går ganske glimrende med at finde tid til hinanden og kærligheden.

- Det går dejligt. Vi er glade, siger Josefine Høgh og suppleres af en storsmilende Lasse Sjørslev, der heldigvis giver hende ret.

- Det går rigtig godt. Vi ses rigtig meget. Vi ses, så snart vi har tid. Og det har vi heldigvis tit. Det kører, siger Sjørslev.

Josefine Høgh har ligesom sin far en fortid som fodboldspiller på højt niveau. Foto: Bjarne Bergius Hermansen / DR
Josefine Høgh har ligesom sin far en fortid som fodboldspiller på højt niveau. Foto: Bjarne Bergius Hermansen / DR
 

Overvejer fælles adresse
Lige for tiden bor parret på grund af deres jobs i hver deres landsdel. Men sådan bliver det ikke nødvendigvis ved med at være ret længe.

På spørgsmålet om, hvor vidt de overvejer at få fælles adresse, er svaret alt andet end afvisende.

- Jamen, det overvejer man da altid, siger Josefine med et stort smil.

Josefine Høgh er fast vært på DR Sportens flagskib 'Fodboldmagasinet'. Foto: Bjarne Bergius Hermansen / DR
Josefine Høgh er fast vært på DR Sportens flagskib 'Fodboldmagasinet'. Foto: Bjarne Bergius Hermansen / DR
 

Det kommer, når det kommer
Lasse Sjørslev er ikke klar til at afsløre tidshorisonten for 'projekt flyttekasse', men ser ingen grund til, at det ikke skulle ske.

- Ja, det kommer, når det kommer, men det er nok den vej, det går, som man siger, fortæller Lasse Sjørslev.

Josefine Høgh - der er datter af den tidligere landsholdsmålmand Lars Høgh - har tidligere fortalt, at hun og Lasse mødte hinanden i kraft af deres fælles jobs i tv-branchen.

Lasse Sjørslev var indtil 2016  kærester med TV 2-kollegaen Natasja Crone, der i dag danner par med Rasmus Tantholdt, der ligeledes er TV 2-reporter.

Skærm

Mest læste i flash!