Kendt dansker afslører nyt hemmeligt projekt

Danmarks vel nok bedst kendte Youtube-stjerne løfter sløret for, hvordan man kommer til tops på de sociale medier

Julia Sofia har medvirket i programmer på både DR og TV2. Foto: Rasmus Flindt Pedersen
Julia Sofia har medvirket i programmer på både DR og TV2. Foto: Rasmus Flindt Pedersen

20-årige Julia Sofia hviler ikke på laurbærrene - heller ikke på Youtube, hvor hun med cirka 200.000 abonnenter er blandt de allermest succesfulde danske Youtube'ere.

På det sociale medie - som hun var en af de første danskere til at udnytte til at få en succesfuld karriere - er hun nemlig snart på vej med nyt. Præcis hvad det drejer sig om, vil hun dog ikke afsløre.

- Jeg har en masse andre spændende projekter med Youtube, som jeg desværre ikke kan afsløre lige nu. Det er jo sådan med Youtube, at tingene står aldrig stille. Hver tredje måned skal jeg finde på noget nyt, siger Julie Sofia, der netop nu har travlt med at få sit eget make up-mærke ud på hylderne i butikkerne.

Julia Sofia til gallapremiere på filmen 'Smallfoot'. Foto: Jonas Olufson
Julia Sofia til gallapremiere på filmen 'Smallfoot'. Foto: Jonas Olufson

Er kampen om opmærksomheden på Youtube blevet hårdere, siden du begyndte?

- Både ja og nej. Folk har efterhånden fundet deres nicher, og det er svært nu at ville være Youtuber, der rammer bredt. Det er der nogen, der prøver at gøre, men hvis man virkelig gerne vil have succes, så skal man finde sit publikum og finde ud af, præcis hvad man gerne selv vil, siger Julia Sofia og giver kvit og frit sit bedste råd til håbefulde Youtubere, der vil frem i verden.

- Man skal lade være med at tage munden for fuld, og så skal man bare lave det indhold, man gerne selv vil se, og ikke det indhold som man tror, alle gerne vil se, og som man tror, man kan blive populær på.

Julia Sofia og Frederik Nonnemann giver den gas på dansegulvet. Foto: Mogens Flindt
Julia Sofia og Frederik Nonnemann giver den gas på dansegulvet. Foto: Mogens Flindt
 

Julia Sofia deltog sidste år i TV2-programmet 'Vild med dans', hvor hun sammen med Frederik Nonnemann dansede sig til en femteplads.

Selv om hun ikke er med i år, er hun alligevel at finde i tv-studiet og til efterfesterne de fleste fredage, hvor hun agerer heppekor for sin tidligere dansepartner Frederik, oplyser hun.

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere