Kendt dansker skal opereres: Lider af sjælden misdannelse

Simon Talbot lider af en misdannelse, og han kan derfor se frem til en operation

Ekstra Bladet mødte Simon Talbot på den røde løber. Video: Ole Steen & Christian Ørtoft

Komikeren Simon Talbot har en skavank. En særlig en af slagsen.

Han har nemlig en misdannelse, der gør, at hans næsevæg er enormt skæv, og han kan derfor ikke trække vejret gennem det ene næsebor.

Det fortalte han til Zulu Comedy Galla.

- Det er et helvede, når jeg er forkølet. Jeg kan ofte ikke trække vejret ordentligt. Jeg har fået at vide, at jeg kan blive opereret for at få rettet det ud, lød det fra komikeren, der snart er aktuel med showet 'Make Denmark Great Again'.

Til Ekstra Bladet fortæller 32-årige Simon Talbot, at han først har fundet ud af, at han har en misdannelse for ganske kort tid siden.

- Jeg havde tit hovedpine, så jeg gik til lægen. Lægen kiggede så op i næsen og kunne konstatere, at jeg ikke kunne trække vejret gennem venstre næsebor. Lægen fortalte, at det skyldes, at jeg har en ekstrem skæv næsevæg. Der er ingen plads i det venstre, mens der er en hel balsal i det højre. Det var lægens ord, lyder det med et grin fra Simon Talbot.

Artiklen fortsætter under billedet...

Simon Talbot mødte op på den røde løber med sin kæreste Katrine. De to skal giftes til næste sommer. Foto: Mogens Flindt
Simon Talbot mødte op på den røde løber med sin kæreste Katrine. De to skal giftes til næste sommer. Foto: Mogens Flindt
 

Se også: Nyt job til Øgendahl: 'Selvfølgelig er man spændt'

Mor brokkede sig
Ifølge Simon Talbot har hans mor længe brokket sig over, at han smasker, når han spiser. Det har hun nu fået en logisk forklaring på.

- Da jeg endelig fandt ud af det, er der meget, der giver mening. Jeg har eksempelvis altid haft problemer med at smaske. Jeg ringede til min mor og fortalte hende det. Hvortil hun svarede: 'Jeg troede da bare, du var dum'. Det er simpelthen fordi, jeg ikke har kunnet trække vejret ordentligt i 32 år, siger Simon Talbot med et grin.

Komikeren fortæller, at han længe har haft problemer med at trække vejret. Især når han sover.

- Jeg er meget asocial, når jeg sover. Nu ved jeg så, at det er fordi, jeg nærmest bliver kvalt, når jeg ligger på højre side. Jeg har bare aldrig tænkt over det før, siger Simon Talbot.

Rasmus Brohave fortæller, at han ifølge sin vaccinationsbog skulle være vaccineret for netop tyfus. Foto: Henning Hjort Danske kendte - 13. apr. 2018 - kl. 11:32 Dansk stjerne ramt af tyfus

Skal opereres
Ifølge Simon Talbot er han blevet tilbudt en operation, som kan gøre, at hans næseryg rettes ud, og at han dermed får nemmere ved at trække vejret.

Det bliver dog ikke lige med det samme, at komikeren lægger sig under kniven.

- Jeg vil gerne opereres. Men nu her, efter jeg har fundet ud af, at jeg har den her misdannelse, så synes jeg, at det er sjovt at joke med det, og det kommer også til at være en del af mit kommende show. Men når jeg så er færdig med at joke med det, så siger jeg ja tak til at blive opereret, lyder det fra Simon Talbot.

- Det bliver helt mærkeligt, for jeg har jo altid været vant til, at jeg har haft det sådan her. Så det bliver spændende at se, hvordan det føles, når jeg så bliver opereret. Men det bliver meget rart ikke at skulle have problemer med at trække vejret.

Se også: Simon Talbot: Min far drak

Lider af blødersygdom

Simon Talbot har tidligere over for Ekstra Bladet fortalt ærligt om, at han lider af en meget sjælden blødersygdom, som gør, at hans blod ikke størkner som andre menneskers.

Derfor skal han også være særlig påpasselig, når han lægger sig under kniven.

- Det er klart, at jeg skal passe på i forhold til min sygdom og spise medicin inden, som får mit blod til at størkne. Men det burde ikke være noget problem at blive opereret. Det er heldigvis ikke et kæmpe indgreb, af hvad jeg kan forstå.

- Lægerne får jo julelys i øjnene, når jeg kommer, fordi de synes, at det er så spændende med alle mine sjældne skavanker, griner Simon Talbot.

Simon Talbot er snart aktuel med sit nye one-man show 'Make Denmark Great Again', som har premiere 13. september.