Kendt forfatter skifter kurs: - Jeg ved slet ikke, om jeg kan finde ud af det

Den anmelderroste forfatter Kaspar Colling Nielsen er ny taleskriver for klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen

Forfatter Kaspar Colling indstiller karrieren for en stund. Han skal nemlig være taleskriver for kliimaminister Dan Jørgensen. 
Foto: Gorm Branderup
Forfatter Kaspar Colling indstiller karrieren for en stund. Han skal nemlig være taleskriver for kliimaminister Dan Jørgensen. Foto: Gorm Branderup

Det er noget af et karriereskifte Kaspar Colling Nielsen har kastet sig ud i.

Fra 1.oktober skifter han tilværelsen ud som skrivende forfatter til embedsmand. Nærmere bestemt skal han være taleskriver for klimaminister Dan Jørgensen.

Det skriver Dagbladet Politiken.

  - Jeg er rigtig rigtig spændt på det her. Dels fordi jeg kommer til at arbejde med den største krise, vi i vores levetid befinder os i. Men dels også fordi, at jeg kommer til at lære en masse nyt, siger Kasper Colling Nielsen til Ekstra Bladet.

Han fortæller, at han søgte den opslåede stilling og var derfor ikke prikket på skulderen på forhånd.

  - Altså jeg har mødt Dan Jørgensen et par gange, men det er ikke fordi, at jeg kender ham overhovedet.

Forfatteren, der blandt andet står bag bøgerne 'Den danske borgerkrig 2018-24' samt 'Det Europæiske Forår', er uddannet Cand.merc.fil fra CBS. Han regner dog ikke med at melde sig ind i Socialdemokratiet:

- Jeg har ikke gjort det her af partipolitiske interesser. Jeg har udelukkende søgt stillingen, fordi jeg er ovenud nysgerrig efter, hvordan vi får bugt med klimaspørgsmålet. Det er bare noget, jeg simpelthen bliver nødt til at gøre. Jeg har enormt meget lyst til at vide mere om det her emne. Jeg ved slet ikke, om jeg kan finde ud af det, men jeg er meget optaget af klimakrisen. Og jeg mener helt absolut, at Dan Jørgensen er manden med den mest ambitiøse plan til dags dato.

Hvad tror du bliver den største omvæltning?

  - Jeg har været min egen chef i små 10 år. Så jeg skal da helt klart lige finde ud af at indgå i et større team. Det bliver helt vildt, siger han.

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere