Kendt fra TV2: Nu afslører de stor nyhed

Sif og Mathias fra 'Nybyggerne' er blevet forældre for første gang

To er blevet til tre hjemme hos Sif og Mathias. Foto: TV2
To er blevet til tre hjemme hos Sif og Mathias. Foto: TV2

Efter flere års kamp er Sif og Mathias kendt fra sidste års sæson af TV2-programmet 'Nybyggerne' blevet forældre.

Det afslører Sif på sin Instagram-profil.

Her fortæller de også, at de har fået en søn.

Se også: Kendt fra TV2: Nu er hun gravid

I opslaget fortæller Sif, at fødslen gik helt efter planen.

'Fødslen gik lige efter bogen: han kom ud som en lille eksplosion af liv med et brøl og en ordentlig skid og gik så ellers bare i gang med at patte løs. Lykken vil ingen ende tage herhjemme! Han har forresten fødselsdag præcis 1 år efter første dag i Nybyggerne - det har vi det ret vildt over', skriver hun videre.

Parret endte med at gå tomhændede hjem efter 'Nybyggerne'. Foto: TV2
Parret endte med at gå tomhændede hjem efter 'Nybyggerne'. Foto: TV2
 

En stor kamp
Parret har tidligere fortalt åbent om, at de flere gange har forsøgt at få børn, og at det har kostet blod, sved og tårer.

– Vi har prøvet at få børn i 2,5 år, og jeg har været igennem flere aborter, som jo har været sindssygt hårdt. Det er en verden, jeg ikke troede, jeg skulle opleve – overhovedet. Og jeg er kun blevet klogere på, hvor tabubelagt et område som det her er. Selvom næsten hvert andet par oplever en spontan abort, er det sjældent noget, vi er åbne om, så vi var også meget i tvivl, om det var noget, vi ville dele med hele Danmark. Men fordi det er så sårbar en situation, og man kan føle sig så ekstremt alene, vil jeg gerne være med til at bryde tabuet, har Sif tidligere fortalt i et interview med Realityportalen.

Usikkerheden om, hvad deres søn fejlede, har taget hårdt på Lise Vandborg. Privatfoto Kendte Kendt fra TV2: Det fejler vores barn

Her fortalte hun også, at det har taget hende lang tid at åbne op for at tale om sine aborter.

– Det var først, da jeg oplevede det selv og var ærlig omkring det, at folk kom listende og hviskede til mig, at de og de og de også havde prøvet det. Jeg følte mig enormt alene og tænkte, at hvis jeg kan være med til at gøre det til et emne, man kan snakke om samt vise alle dem, der sidder med samme problemer, at det også er noget, der sker for alle mulige andre, så vil jeg gerne det, sagde hun videre.

Siden 'Nybyggerne' har Sif flere gange fungeret som ekspert i 'Go morgen Danmark', hvor hun har givet tips til diverse indretningsprojekter, mens Mathias fortsat arbejder som læge på Rigshospitalet.

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere