Kendt komiker køber villa for vildt millionbeløb

Rune Klan og fruen flytter til Christianshavn, hvor de efter alt at dømme ikke kommer til at mangle plads

Den kendte, danske trylle-komiker Rune Klan og fruen Christels køb af en 274 kvadratmeter stor ejendom på Christianshavn er netop blevet tinglyst.

Og denne viser, at Klan-familien har købt den store villa midt i København i september sidste år - måneden efter ramte parrets gamle Amager-villa markedet.

Det skriver Boliga.

For den nye bopæl, der fordeler sig på to adresser i samme bebyggelse, har Rune Klan og Christel Stjernebjerg betalt 16.750.000 kroner.

Dermed har sælger altså været klar med et ordentligt afslag. Da byhuset i april 2017 ramte markedet første gang, lød prisen nemlig på hele 38 millioner kroner, hvilket gjorde det til det dyreste udbudte i København.

Undervejs er mæglerne dog skiftet, og prisen sat ned, så der ifølge oplysninger fra Boliga senest stod 19,5 millioner kroner på dobbeltadressens salgsopstilling.

 

Huset tæller i alt 274 boligkvadratmeter - dertil kommer en erhvervsdel på knap 140 kvadratmeter. Begge dele er fuldstændig istandsat og rummer detaljer som bjælker fra kongeskibet, et receptionslokale med ti meter til loftet og en jerntrappe.

Er man interesseret i den forhenværende Klan-villa, der ligger i bydelen Sundbyøster, skal der i alt betales 9,3 millioner kroner for det 176 kvadratmeter store hus. Se huset HER

Skærm

Mest læste i flash!
Seneste i flash!
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Jonas Skov Nielsen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen