Kendt musiker og radiovært hylder fyrede kolleger

Mikael Simpson, der er vært på P6 Beat, sender 'skud ud' til de mange DR-ansatte, der har fået en fyreseddel

Ekstra Bladets Poul Madsen taler her sammen med Lasse Jensen om besparelserne hos DR, der onsdag resulterede i massefyringer.

I en tidligere udgave af denne artikel, fremgik det, at Mikael Simpson var blevet fyret som vært på P6 Beat. Han skriver i sin opdatering kun om fyrede, fastansatte kolleger. Ekstra Bladet beklager fejlen.

Siden 2014 har Mikael Simpson været vært på P6 Beat.

Men nu skal kanalen, der spiller alternativ rock og beat musik, lukkes som følge af nedskæringerne på DR. I den forbindelse blev 205 DR-medarbejdere fyret onsdag, og til dem sender den 44-årige musiker en hilsen på sin Facebook-profil.

'Dem som motivererede mig. 
De som har investeret tid i mig. 
Dem som har gjort mig bedre. 
De som har reddet, rost og ristet mig. 
De stod med en fyreseddel i dag. 
Jeg takker jer af hele mit hjerte. 
I ved hvem i er' skriver han og afslutter med et hjerte.

Selv er Simpson ifølge sit opslag på job frem til 1. januar 2020, hvor P6 Beat holder op med at sende, skriver han på Facebook.

'Jeg knokler stadigvæk rundt med nogle skønne numre til plade som jeg glæder mig til at slippe. Opdateringen er et såkaldt skud ud til de nu ex fastansatte kolleger på DR som har fortjent så meget bedre', lyder det.

Mikael Simpson på scenen under Heartland Festival i 2016. Ved siden af sit virke som musiker var han vært på 'Formiddag med Simpson' på P6 Beat. Foto: Per Lange
Mikael Simpson på scenen under Heartland Festival i 2016. Ved siden af sit virke som musiker var han vært på 'Formiddag med Simpson' på P6 Beat. Foto: Per Lange
 

Spareplanen

- DR går fra seks til tre flow-tv-kanaler og fra otte til fem radiokanaler. Fremover vil der altså nu kun være tre flow-kanaler:  DR1, DR2 og DR Ramasjang. DR3 og DR Ultra vil fra 2020 være rene digitale universer, mens DR K og DR2 samles under et nyt DR2.

- På radioområdet nedbringes DR’s nuværende otte kanaler til fem – P1, P2, P3, P4 og P5.

- 375-400 stillinger nedlægges, heraf er 25 chef-stillinger. I forbindelse med organisationsændringerne stopper Tine Smedegaard-Andersen som kulturdirektør, og der er en igangværende dialog med direktør for DR Danmark, Anne-Marie Dohm. 

- I alt gennemføres der besparelser for 420 millioner kroner årligt. 87 procent vil ramme i København.

- Områderne sport, underholdning, livsstil og udenlandsk fiktion bliver beskåret. Eksempelvis bliver rettighederne til Tour de France og Champions League i håndbold ikke generhvervet.

- Den regionale dækning styrkes. Samtidig går DR's tv-drama, indhold til små børn, dokumentar samt kor og orkestre fri af besparelser.

Flere programmer bliver ikke sendt som planlagt i aften efter dagens mange fyringer. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix TV - 10. okt. 2018 - kl. 17:44 DR aflyser programmer og forkorter nyheder efter fyringsrunde

Mikael Simpson slog igennem i 2002 med albummet 'Os 2 + Lidt ro'. Foto: Thomas Wilmann
Mikael Simpson slog igennem i 2002 med albummet 'Os 2 + Lidt ro'. Foto: Thomas Wilmann
 

I alt har DR nedlagt 382 stillinger i fyringsrunden onsdag, som kommer, efter det fra politisk hold er blevet besluttet, at DR skal beskæres med 20 procent frem mod 2023.

205 medarbejdere fik onsdag morgen besked om, at DR har i sinde at afskedige dem.

Forinden har 64 medarbejdere indgået aftale om frivillige fratrædelser. De sidste 87 stillinger er fundet gennem bl.a. omplaceringer og nedlæggelser af vakante eller tidsbegrænsede stillinger.

Hertil kommer, at 26 chefstillinger er nedlagt.

Ekstra Bladet har uden held forsøgt at få en uddybende kommentar fra Mikael Simpson.

Det er hele DR, der er ramt af besparelserne. Ikke kun medarbejderne i DR Byen. Foto: Danske kendte - 10. okt. 2018 - kl. 11:45 DR-medarbejdere nedlægger arbejdet

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere