Kendt par efter hård sygdom: Nu sættes lejligheden til salg

Den tidligere balletdanserinde Cecilie Bjerregaard Lassen og manden Silas Bjerregaard Lassen har sat deres lejlighed til salg for over fem millioner kroner

Cecilie Bjerregaard Lassen og Silas Bjerregaard Lassen har sat deres lejlighed på markedet til 5,350 millioner kroner. Foto: Jonas Olufson
Cecilie Bjerregaard Lassen og Silas Bjerregaard Lassen har sat deres lejlighed på markedet til 5,350 millioner kroner. Foto: Jonas Olufson

Cecilie Bjerregaard Lassen og manden Silas Bjerregaard Lassen, der er sanger, har besluttet sig at skille sig af med deres store villalejlighed på Amager. Parret har nemlig sat deres lejlighed til salg.

Prisen lyder på 5.350.000 kroner - og for det beløb får man samlet set 153 kvadratmeter bolig i henholdsvis stue- og kælderplan. Det skriver Boliga.dk.

Det kendte kunstner-par købte selv lejligheden i foråret 2016, og dermed er det altså ikke blevet til mere end godt to år på den centrale Amager-beliggenhed.

Artiklen fortsætter under billedet.

Cecilie Bjerregaard Lassen og Silas Bjerregaards villalejlighed på Amager i området mellem Amagerbro og Lergravsparken Metro.
Cecilie Bjerregaard Lassen og Silas Bjerregaards villalejlighed på Amager i området mellem Amagerbro og Lergravsparken Metro.
 

Havde stærke smerter
Salget kommer efter et hårdt år for Cecilie Bjerregaard Lassen. Hun gennemgik en meget hård graviditet, hvor hun fik bækkenløsning, karpaltunnelsyndrom og De Quervains Syndrom, der betød, at den tidligere balletdanser ikke kunne bruge sine hænder eller ben.

Hun kunne derfor kun amme, når barnet var placeret ved hende.

- Det føles, som om jeg er nem at udskifte, fordi du kan købe modermælkserstatning, men det er kun farmand, som kan løfte og trøste. På de grå dage føles det som en kæmpe umyndiggørelse af min morrolle, har hun tidligere udtalt i Eurowoman.

Cecilie Bjerregaard Lassen fødte 26. september, men efterfølgende har hun haft gener.

-  Der er lidt tilbage af håndsmerterne og der er også stadig lidt tilbage af bækkenløsningen. Begge dele er hormonelt betinget, så der er ikke andet at gøre end at vente. Så forhåbentligt bliver det bedre, når jeg stopper med at amme, og min krop kommer helt tilbage til sig selv. Det satser jeg stærkt på, sagde Cecilie Lassen til Ekstra Bladet i maj måned.

Cecilie Lassen er uddannet fra den kongelige danske ballet og er blandt andet kendt fra spillefilmen 'De Standhaftige' og som dommer i 'Danmark har talent', mens gemalen Silas Bjerregaard har udgivet flere albums med bandet Turboweekend, der tidligere på året meddelte deres fans, at de har valgt at gå hvert til sit efter årets turne.

Se også: Hårdt prøvet TV2-dommer: Det lader til, at jeg slipper for operation

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere