Kendt skuespiller mistede sin far: En del af mig forsvandt

Skuespiller Lotte Andersen mistede sin far efter et længere sygdomsforløb

Lotte Andersen mistede sin far i januar 2018. Foto: Tariq Mikkel Khan
Lotte Andersen mistede sin far i januar 2018. Foto: Tariq Mikkel Khan

I en tidligere version af artiklen fremgik det ved en fejl, at Lotte Andersen også har mistet sin mor. Det er ikke tilfældet. Ekstra Bladet beklager.

Lotte Andersen mistede sin far i januar 2018, og det tog hårdt på hende. Faderen var syg i en længere periode med blandt andet demens.

Det fortæller hun til ugebladet Søndag.

- Det er svært at være syg og dement. Man befinder sig jo i en konstant forvirring og glemmer, hvorfor man har ondt. Min far fik bl.a. nogle angstanfald, fordi han ikke kunne få vejret. Heldigvis glemte han dem kort efter, men han havde der virkelig dårligt til sidst. Alt i alt var det godt, at han ikke skulle trættes med sygdommen længere, siger 55-årige Lotte Andersen.

Smukt minde
Da faderen døde, mistede hun en lille del af sig selv, mener hun.

- Det var nytårsaften, vi skrålede i champagne og så på fyrværkeriet. Inden han døde, gav han udtryk for, at han havde haft et godt liv og et dejligt ægteskab. Hans ord gjorde indtryk på os, og vi vil altid have et smukt minde fra den dag. Da min far døde, forsvandt der en del af mig, forklarer hun i interviewet.

Over for Ekstra Bladet tilføjer Lotte Andersen, at hun glæder sig over, at hendes far levede et godt og langt liv.

- Jeg tænker stadig på ham hver dag, slår hun fast.

Lotte Andersen har tidligere været gift med skuespilleren Kim Bodnia. De har sammen en søn.

Hun har spillet med i en række danske spillefilm heriblandt 'En kort en lang' fra 2001, 'Oh Happy Day' fra 2004 og 'Solkongen' fra 2005. Skuespilleren har ligeledes haft roller i tv-serier blandt andet 'Rita', 'Broen', 'Krøniken' og 'Forbrydelsen II'.

For nyligt sprang hun også ud som forfatter til bogen 'Carl og Marie' om kunstnerparret Carl Nielsen og hans hustru Anne Marie. Derudover er hun snart aktuel i tv-serien 'Friheden' og i forestillingen 'Aladdin' på Det Kongelige Teater.

Se også: Tv-stjerne knust efter kæmpe tragedie: Se hans rørende besked

Se også: Manden bag dansk kæmpehit er død

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere