Kendt skuespillers nye kæreste: - Jeg kan bekræfte, at vi er sammen

Stine Stengade finder kærligheden i traumespecialisten Rasmus Sørinus efter mangeårigt forhold

Foto: Jakob Jørgensen
Foto: Jakob Jørgensen

Stine Stengade er gået fra sin tidligere kæreste gennem mere end 15 år og har fundet sammen med behandler og traumespecialisten Rasmus Sørinus.

Det bekræfter Rasmus Sørinus over for Ekstra Bladet.

- Jeg kan bekræfte, at vi er sammen, og at vi har det rigtig godt, siger han fåmælt.

Se også: Stine Stengade som diamant-model

Rasmus Sørinus ønsker ikke at udtale sig yderligere på nuværende tidspunkt af hensyn til deres arbejds- og privatliv.

Den 46-årige skuespiller har været kæreste med instruktøren Ole Christian Madsen, der blandt andet stod bag tv-serien 'Edderkoppen', hvor Stengade også var med.

I 2010 udtalte Stine Stengade til et dameblad, at hun og Ole Christian Madsen, som hun har sønnen Svend med, aldrig boede sammen.

Rasmus Sørinus spillede en ørentvist i 'En gæst' på københavnske Aveny-T i 2004. Foto: Jakob Carlsen
Rasmus Sørinus spillede en ørentvist i 'En gæst' på københavnske Aveny-T i 2004. Foto: Jakob Carlsen

42-årige Rasmus Sørinus gjorde for nylig opmærksom på sig selv på en norsk hjemmeside for delebiler.

'Vi er en sammenbragt familie (...) og hvem ved, måske dumper der en lille ny ind i familien, inden så længe og så skal vi ha en familiebil med plads til 7 personer', skriver han på hjemmesiden.

Det tyder ikke på, at Stine Stengade og Rasmus Sørinus er flyttet sammen endnu, da har adresse hver for sig.

Ekstra Bladet har forgæves forsøgt at få en kommentar fra Stine Stengade.