Kendt sportsvært mor for tredje gang

Mette Cornelius er blevet mor til en lille pige

Mette Cornelius kan nu kalde sig mor til tre. Foto: Sarah Christina Nørgaard/Ritzau Scanpix
Mette Cornelius kan nu kalde sig mor til tre. Foto: Sarah Christina Nørgaard/Ritzau Scanpix

'Lille store lykke - tak til Rigshospitalet for vidunderlig behandling'

Sådan skriver Kanal 5-værten Mette Cornelius på sit seneste Instagram-opslag, hvor hun viser sin nyfødte datter, Viola, frem.

På billedet sidder hendes datter Vilja med lillesøsteren i armene.

37-årige Mette Cornelius er gift med FCK's pressechef Jes Mortensen. Parret har to børn Vilja og Vester foruden den lille ny.

Se også: Tv-vært trak stikket: Var som en slatten karklud

Svær graviditet
Den garvede sportsvært har ikke haft en nem tredje graviditet, fortalte hun til Ekstra Bladet i sidste måned.

Hun var plaget af kvalme i en sådan grad, at hun måtte sygemelde sig i kort efter sommerferien.

- Jeg havde kontant kvalme, var utilpas og havde halsbrand. Det var en følelse af underskud i dagene efter en udsendelse, forklarede hun.

- Jeg husker, at jeg fik opkast i munden, fem minutter efter en udsendelse, og der tænkte jeg, at det kunne jo lige så godt ske midt under en udsendelse, tilføjede hun.

Se også: TV-vært og FCK-boss jubler: Så meget tjener de på boligsalg

Lægen var ikke i tvivl om, at hun skulle sygemeldes.

- En ting var, hvad jeg selv kunne klare. Noget andet er, at jeg kunne skade den lille, og på jobbet var der total forståelse for, at jeg trak stikket, fortæller hun.

Mette Cornelius regner med at være tilbage i tv-studiet, når EM-kvalifikation i fodbold begynder til foråret.

Se også: Sagde hun virkelig det? TV-vært erkender uheldig kommentar