Kendt tv-vært får utallige tilbud: - Mange er unge mænd

Line Baun Danielsen får mange henvendelser på sociale medier fra yngre mænd, der vil date

Line Baun Danielsen mangler ikke romantiske tilbud. Foto: Mogens Flindt
Line Baun Danielsen mangler ikke romantiske tilbud. Foto: Mogens Flindt

Når man inviterer tre andre kendte på middag, kan emnerne skifte mellem mangt og meget.

I hvert fald når man er 'Til middag hos' 56-årige Line Baun Danielsen. Det er 'blærerøven' Mads Christensen, der sætter ild til et sprængfarligt emne med spørgsmålet, om hvorfor tv-værtinden er single.

Er det et valg, eller er hun tosset? Lyder spørgsmålet fra den 53-årige modediktator.

- Jeg er sgu nok lidt tosset. Men der har da også været et rend af lystne mænd op og ned af trapperne. Jeg er megakræsen, og jeg har levet det arbejdsliv, jeg har gjort. Når jeg endelig havde fri, prioriterede jeg at være sammen med mine unger, familie og venner.

- Det at møde en mand kræver tid. Jeg har bare ikke mødt prinsen på den hvide hest, siger hun i aftenens program af 'Til Middag hos'.

Se også: Line Baun: Jeg vil ikke droppes

Hun er smuk og eftertragtet
Line Bauns civilstand interesserer åbenbart også folketingspolitikeren Naser Khader, der også var gæst i selskabet.

- Jeg kan ikke forstå, hvorfor Line er single. Hun er en meget smuk og eftertragtet kvinde, siger den 55-årige politiker.

Khader kommer med sit bidrag til samtalen og siger, han har læst, at unge mænd er tiltrukket af ældre kvinder. Den griber tv-værten med det samme.

Se også: Naser Khader åbner op: Jeg blev tvangsgift med min kusine

- I den grad! Min mailboks er virkelig fyldt med mænd. Mange af dem er unge mænd. Jeg tror mange af dem har et andet gåpåmod, nysgerrighed og færre forbehold. Måske gør det det også lidt sværere at finde en, der er jævnaldrende, siger hun.

Arkivfoto: To unge mænd poserer pænt uden om Baun Danielsen. Foto: Mogens Flindt
Arkivfoto: To unge mænd poserer pænt uden om Baun Danielsen. Foto: Mogens Flindt

Line Baun Danielsen har dog fået sin del af kuvøseguffet, og takker pænt nej til mere.

- Jeg har prøvet at have en kæreste, der er mange år yngre end mig. Det skal jeg ikke igen. Det er der ikke det lange perspektiv i. Når man er 56 år, som jeg er, skal det være investeringen værd, siger hun.

Se også: Line Baun om aldersforskel: - Jeg bliver lidt træt

Mads Christensen når lige at foreslå, at Khader og Danielsen burde finde sammen, da de begge er single.

Det udløser stor latter, men om det også har sået et romantisk frø er ikke til at vide.

Næste afsnit af 'Til middag hos' er hos Naser Khader og vil blive sendt i aften klokken 19.00 på TV3.

Se også: Line Baun ville være sikker: Tog graviditetstest

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere