Gå til artikel om 1 sek
Gå til artikel

Kendt tv-vært missede sin mors død: - Jeg blev knust

Michéle Bellaiche dækkede Oscar-uddelingen da hendes mor, Lissy Bellaiche, gik bort

Bellaiche-familien har et nært forhold til kameraet. Det gælder både for den 46-årige tv-vært Michèle Bellaiche, og hendes mor, Lissy Bellaiche, der var et stort navn i filmbranchen.

Lissy Bellaiche gik bort i en alder af 77 år natten til mandag 5. marts 2018, som også var natten for Oscar-uddelingen.

Hendes ene datter Michèle Bellaiche kunne desværre ikke være tilstede, fordi hun skulle dække den amerikanske prisuddeling. Det fortæller hun i aftenens afsnit af 'Til middag hos'.

Se også: Michéle Bellaiche og Kasper Daugaard er gået fra hinanden

Lissy Bellaiche var klar i spyttet, da hun talte med datteren om at tage afsted.

- Ved du hvad Michèle, jeg synes, du skal tage afsted, for så føler jeg, at jeg er tættere på filmverdenen, gengiver Michèle Bellaiche i programmet.

Familien Bellaiche på den røde løber til 'Melancholia'. Foto: Thomas Sjørup
Familien Bellaiche på den røde løber til 'Melancholia'. Foto: Thomas Sjørup

Se også: Populær TV2-vært gør comeback

'Jeg blev fuldstændig knust'
Tv-værten havde ellers taget sine forholdsregler i forhold til at være der i sin mors sidste tid.

- Det er klart, at når man har et nært menneske, der står for døden, gør man sig mange tanker. Jeg kontaktede en læge, som - uden garanti selvfølgelig - sagde, at der ville gå noget tid endnu, før hun ville gå bort, siger hun til Ekstra Bladet.

Derfor var morens død, selvom hun var terminalpatient, uventet.

- Jeg havde ikke i min vildeste fantasi kunnet forestille mig, at hun ville dø lige den nat. Jeg blev fuldstændig knust. Men da jeg fik det på afstand, så jeg det i et andet perspektiv. Det er typisk min mor at være så timet at dø på Oscar-natten. Hun døde med stil, siger Michèle Bellaiche.

Se også: TV-værtens kræft-tragedie: Veninden døde som nybagt mor

Gråd i stemmen
I programmet har den erfarne tv-vært svært ved at holde på formene, da historien om hendes mors død skal fortælles.

- Lige pludselig, når det var min egen historie, var jeg meget mig, og slet ikke tv-vært. Det var svært efterfølgende, hvor jeg ikke havde prøvet at være på tv på samme måde før.

Se også: Nu bor Bellaiche sammen med unge Kasper

Hun håber at kunne være med til at ændre synet på døden hos danskerne.

- Døden kan også være smuk, selvom den er så sorgfuld, siger hun.

'Til middag hos' bliver sendt torsdag aften klokken 19.00 på TV 3.

Se Michèle Bellaiche og hendes gæster ære Lissy Bellaiche i videoen nedenunder

 

Mest læste i flash!
Seneste i flash!
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen