Kendt tv-vært raser mod Danmarks Indsamling: Er da da ingen, der magter at stoppe dette vanvid?

Anders Lund Madsen er ikke imponeret over, at der i aftes blev brugt sendetid og licenskroner på at samle penge ind til verdens fattigste

Anders Lund Madsen gik lørdag imod strømmen og kritiserede i skarpe vendinger DR's stort anlagte indsamlingsshow. Foto: Melissa Kühn Hjerrild
Anders Lund Madsen gik lørdag imod strømmen og kritiserede i skarpe vendinger DR's stort anlagte indsamlingsshow. Foto: Melissa Kühn Hjerrild

Da der lørdag aften blev sendt det stort anlagte indsamlingsshow på DR1 med Lise Rønne og Christian Degn som værter, havde Anders Lund Madsen svært ved at holde sin harme tilbage på Twitter, som han opdaterede med sin holdning til indsamlingsshows og nødhjælp.

Og allerede efter små tre kvarter gik det helt galt for den erfarne tv-mand, der måtte kapitulere og var tvunget til at finde fjernbetjeningen frem for at skifte væk fra DR1.

Anders Lund Madsen havde tidligere forklaret, at hans uvilje mod indsamling af penge til nødhjælp blandt andet skyldes, at det ifølge hans erfaring er en ineffektiv og kortsigtet måde at forsøge at hjælpe fattige og nødlidende på.

- Ok. Hør her: Min bror og jeg vandt engang en million, som vi forærede til fattige børn i Zimbabwe. En million betød majsgrød til 5.000 børn i seks måneder. Bagefter sultede de videre. Nødhjælp er noget, man giver for sin egen skyld. Ikke for de fattiges. Køb deres varer i stedet, skrev han på Twitter.

I alt 78.868.425 kroner blev der samlet ind fra mere end 300.000 danskere i årets indsamling, hvor pengene går til hjemløse børn i nogle af verdens fattigste lande.

Mens donationerne tikkede ind, optrådte blandt andre Sanne Salomonsen, Medina og Shaka Loveless.

Anne Linnet og hendes søn Xander sang sammen 'Barndommens gade'. Xander var for øvrigt ikke det eneste kendis-barn, der havde fundet vej til indsamlingen.

Hjalmar, der er søn af Danmarks nationalskjald Kim Larsen, optrådte med nummeret 'Hvis du går'

Undervejs blev der også trukket lod om store præmier - blandt en spritny Audi Ai, hvilket Anders Lund Madsen bestemt heller ikke syntes var en god idé.

Tidligere på ugen var Anders Lund Madsen desuden ude med riven efter reklameplakaterne fra Danmarks Indsamling, der havde til formål at skabe opmærksomhed omkring lørdagens show.

Dette tiltag fik blandt andet ordene 'usympatisk kynisme' med på vejen fra den gamle, sorte spejder.

Søndag formiddag uddybede Anders Lund Madsen sit budskab om, at handel i stedet for nødhjælp - ifølge ham - er fremtiden.

Samtidig sendte Lund Madsen et tweet af sted, hvor han undskylder for tonen i sine udfald mod Danmarks Indsamling, men skriver samtidig, at han 'mener det hele'.

Det har ikke været muligt at få en uddybende kommentar fra Anders Lund Madsen.

651 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i flash!
Hent flere