Kendt tv-vært sælger toplækker penthouselejlighed

Tv- og radiovært Signe Vadgaard sælger sin penthouselejlighed

Signe Vadgaard er klar til nye kvadratmeter. Foto: Klavs Bo Christiansen
Signe Vadgaard er klar til nye kvadratmeter. Foto: Klavs Bo Christiansen

Det er et begivenhedsrigt år for den snart 35-årige tv- og radiovært Signe Vadgaard.

I foråret meddelte hun sine fans på Instagram, at hun var blevet forlovet med kæresten Cathrine. Og nu står endnu en af de helt store forandringer for døren.

Parret har nemlig netop sendt deres hjemadresse - en 115 kvadratmeter stor penthouselejlighed med privat tagterrasse - på markedet. Det skriver Boliga.

Prisen lyder på 6.295.000 kroner. Lejligheden er i to plan, den har køkken-alrum og blandt andet også to værelser og et walk in-closet. Og så ligger den i en ombygget fabriksbygning på Amager i København.

Luksuslejligheden har to etager og privat tagterrasse. Foto: EDC Poul Erik Bech – København S
Luksuslejligheden har to etager og privat tagterrasse. Foto: EDC Poul Erik Bech – København S
 

Se også: Tv-vært måtte indlægges efter skaldyrsmiddag

Stigende priser
Amager har ligesom hovedstadens øvrige bydele oplevet en stigning i de priser, lejlighederne udbydes til salg for.

I første halvår 2017 lød den gennemsnitlige kvadratmeterpris i Københavns S-postnummer nemlig på 37.851 kroner, mens mæglerne i år har sendt ejerlejlighederne i området på markedet til en gennemsnitlig kvadratmeterpris på lige over 41.300 kroner. Det viser helt nye tal fra Boliga.

Vadgaard og kærestens lejlighed er således udbudt til salg en anelse dyrere end gennemsnittet. Og hvis handlen ellers kommer til at klare sig nogenlunde som områdets gennemsnit, kan parret se frem til at folde flyttekasser om cirka to måneder.

Se også: Kendt tv-vært skal giftes

Ifølge oplysninger fra Boliga har det nemlig i gennemsnit taget 61 dage at få ejerlejlighederne i København S solgt i første halvdel af 2018.

Signe Vadgaard har i en årrække været vært på radiogrammet Go’ Morgen P3 sammen med blandt andre Sara Bro og Anders Stegger, men har altså senest kastet sig over tv-apparatet som værtinde.

Se lejligheden HER

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere