Kendt TV2-reporter raser: Norwegian er discount-lort

Mellemøsten-reporter Steffen Jensen har for længst droppet det norske flyselskab

Steffen Jensen er rasende på Norwegian på grund af den  dårlige service i forbindelse med aflyst afgang, da hans børn skulle en tur til Israel.(Foto: Thomas Sjørup)
Steffen Jensen er rasende på Norwegian på grund af den dårlige service i forbindelse med aflyst afgang, da hans børn skulle en tur til Israel.(Foto: Thomas Sjørup)

TV2’s landskendte Mellemøsten-reporter Steffen Jensen skyder med skarpt mod det strejkeramte flyselskab Norwegian.

- Jeg græder tørre tårer, hvis dets (Norwegian, red.) nuværende krise får selskabet til at lukke og slukke, skriver han i et indlæg på Facebook under overskriften; 'DISCOUNT-LORT'.

Steffen Jensen fortæller detaljeret om sine oplevelser med det norske flyselskab, da hans børn sidste år skulle en tur til Israel, men oplevede at deres flyafgang var aflyst. Og han er ikke imponeret over den forbruger-service Norwegian giver.

Ekstrem dårlig service
- Heldigvis havde vi ikke selv bestilt billetterne direkte hos Norwegian, men gjort det igennem VIA-Travel, som TV2 arbejder sammen med, og de hjalp os hele tiden. Norwegian's folk var som sunket i jorden. De var intet steds at se i lufthavnen, og de svarede ikke på nogen af de telefonnumre, de selv havde opgivet. End ikke VIA-Travel kunne komme i kontakt med dem, skriver Steffen Jensen og tilføjer:

- Efter 8-9 timer gad vi ikke vente længere. Vi fik børnene om bord i Turkish - udmærket flyselskab for øvrigt, kan anbefales - og rejsebureauet lovede at tage sig af balladen med Norwegian med at få refunderet pengene og alt mulig andet, fortæller han videre.

Se også: TV2's Steffen Jensen dødssyg i Afrika

Norwegian beklager
Hos Norwegian er man kede af Steffen Jensens oplevelser.

- Steffen Jensens oplevelse med os er selvfølgelig uheldig. Og det beklager vi meget.  Jeg forstår godt hans frustration og alle andres frustrationer over aflyste flyafgange, siger pressetalsmand hos Norwegian Karl Peter Gumbri.

- Vi har fragter mellem 30.000-50.000 passagerer hver dag. Lige nu er vi havnet i en længerevarende pilotstrejke, og det kan være svært at håndtere. Vi prøver så godt vi kan, at komme i kontakt med alle, og give dem informationer og hjælp til at komme videre, fortæller Karl Peter Gumbri.

Steffen Jensens konklusion er dog soleklar.

- Norwegian er noget discount-lort, som måske er godt (fordi det er billigt), når alt virker, og der ikke er skyggen af problemer. Men går det mindste galt, så opdager man, hvad det er, man betaler for andre steder. Det er på grund af discountselskaber som Norwegian, Ryanair og andre, at priserne på de ordentlige selskaber må presses så meget i bund, at service, arbejdsforhold for de ansatte og alt muligt andet også bliver discount og uanstændig. Et eller andet sted nede i årsagsrækken kan vi takke os selv for de stadig dårligere varer og services, vi tilbydes på rejsemarkedet’, fastslår Steffen Jensen på Facebook.

Steffen Jensen er til dagligt bosat i Jerusalem i Israel. (Foto: Thomas Sjørup) Terror - 15. feb. 2015 - kl. 13:37 TV2-ikon kendte terrordræbt: Så sørgeligt

Steffen Jensen ses her på gaden i Jerusalem.(Foto: POlfoto)
Steffen Jensen ses her på gaden i Jerusalem.(Foto: POlfoto)
 

 

1 af 2 Steffen Jensen ses her på gaden i Jerusalem.(Foto: POlfoto)
2 af 2 Steffen Jensen er rasende på Norwegian på grund af den dårlige service i forbindelse med aflyst afgang, da hans børn skulle en tur til Israel.(Foto: Thomas Sjørup)
167 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere