Kessler-klanen udvides: Ny bokse-baby på vej

Mikkel og Lea Hvidt Kessler venter deres tredje barn

Til foråret kommer der en lille ny Hvidt Kessler-baby til verden. Foto: Ritzau Scanpix
Til foråret kommer der en lille ny Hvidt Kessler-baby til verden. Foto: Ritzau Scanpix

Da Mikkel Kessler i sommer sagde ja til Lea Hvidt, var bruden lige så åleslank, som hun var smuk. Nu buler maven ud på den tidligere boksers kone, og det er der en rigtig god grund til.

Se også: Se billederne: Så smuk var Kesslers brud

Lea Hvidt Kessler er gravid og venter parrets tredje barn, som kommer til verden til foråret.

På Instagram fortæller Mikkel og Lea om de lykkelig omstændigheder med to nøje koordinerede opslag, hvor de afslører babybulen med samme søde billede.

Et barn er oftest en glædelig begivenhed i en familie - for Kessler-parret er det en ekstra stor lykke at blive forældre.

Lea Hvidt Kessler har tidligere meget ærligt fortalt om deres kamp for at få børn. Det gjorde hun i foråret i TV3-programmet 'Til middag hos..', hvor hun afslørede, at de har mistet to børn.

Se også: Mikkel Kesslers kæreste afslører: Vi har mistet to børn

- Første gang, jeg mistede, var i uge 11, lige inden nakkefoldsscanningen. Der var ikke sket noget, hvor jeg havde tænkt, at nu var den gal. Der var bare noget i mit hjerte, der sagde, at jeg lige skulle tjekkes. Og så fandt vi så ud af, at barnets hjerte ikke slog, så det er jo, hvad man kalder en ufrivillig abort, sagde en tydelig berørt Lea Hvidt i programmet.

- Anden gang var vi selvfølgelig lidt mere på mærkerne, for nu havde vi været igennem situationen én gang. Så der vælger vi at få en scanning, hvor man kan se hjertet slå allerede fra uge seks-syv. Og hjertet slog, så vi tænkte: 'Nu er alt godt'. Men allerede da jeg gik ud derfra kunne jeg bare mærke, der var et eller andet galt, og så fandt vi ud af efterfølgende, at hjertet var stoppet med at slå, fortalte den 29-årige blogger.

Siden har parret fået to sunde og raske børn - Romeo og Rosa Lia. De to små arvinger var brudebørn, da Mikkel og Lea Hvidt Kessler i august blev gift ved at storstilet bryllup i Italien.

Se også: Lige nu: Mikkel Kessler bliver gift i Italien

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere