Kim Larsen-bog overraskende ude af top 10

Den populære Kim Larsen-biografi er blevet byttet så meget mellem jul og nytår, at den er røget helt ud af top 10

Kim Larsen-bogen sælger stadig godt, men er ikke med på de aktuelle bestseller-lister fra boghandlerne. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Kim Larsen-bogen sælger stadig godt, men er ikke med på de aktuelle bestseller-lister fra boghandlerne. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Julens - og faktisk også hele sidste års største salgssucces - var forfatter Jens Andersens meget omtalte Kim Larsen-biografi 'Kim Larsen: Mine unge år'.

Bogen, der blev trykt i rekordstort oplag på hele 100.000 eksemplarer, havnede under så mange juletræer, at der efterfølgende er kommet en stor del retur i de danske boghandlere.

Selv om bogen stadig sælger fint, er det samlede netto-tal derfor negativt, hvilket har den pudsige effekt, at en af Danmarks bedst sælgende bøger nu er røget helt ud af top 10.

Kim Larsen var på scenen og landevejen indtil ganske kort før sin død. Foto: Mikkel Tariq Khan
Kim Larsen var på scenen og landevejen indtil ganske kort før sin død. Foto: Mikkel Tariq Khan
 

Hos Politikens Forlag, der står bag Kim Larsen-bogen, tager forlagschef Kim Hundevadt den formentlig midlertidige forvisning fra top 10-listen med ro.

- Det er helt logisk, og der er ikke noget som helt mystik i det. Bogen havde et helt fantastisk salg i december, hvor det var den bedst sælgende bog. Det, der så sker, er, at der er folk, der får to eller tre i julegave, som de går ned og bytter. Det sker med alle store bestsellere, og lige præcis i den første uge efter jul kan man derfor nærmest ikke undgå et negativt salg, siger Kim Hundevadt til Ekstra Bladet og fortsætter:

- Der er altid støj på listerne på det her tidspunkt. Alt andet ville være totalt mærkeligt. Der er jo ikke noget stort salg ud af butikken lige efter jul, så man vil i et par uger have nogle bestseller-lister, der er helt gakkede, men det er ikke et udtryk for det reelle salg, og jeg vil gerne vædde om, at Kim Larsen er tilbage på førstepladsen igen om et par uger.

- Vi har allerede her på årets første åbningsdag fået flere hundrede nye bestillinger på bogen fra boghandlere over hele landet, siger Kim Hundevadt fra Politikens Forlag.
- Vi har allerede her på årets første åbningsdag fået flere hundrede nye bestillinger på bogen fra boghandlere over hele landet, siger Kim Hundevadt fra Politikens Forlag.
 

I stedet for Kim Larsen er hitlisterne domineret af nyligt afdøde Troels Kløvedals biografi samt de uundgåelige slankebøger, der traditionen tro er populære, når jule- og nytårsmenuerne skal forbrændes.

Arnold Busck - Top 10-biografier 24/12 - 31/12

1. Troels Kløvedal: 'Alle mine morgener på jorden'

2. Renée Toft Simonsen: 'Jeg er f*cking hot'

3. Peter Lund Madsen: 'Frihedens pris'

4. Bent Isager-Nielsen, Hans Petter Hougen & Stine Bolther: 'De 7 dødssynder'

5. Louise Madsen: 'Untitled'

6. Mads Christensen & Christian Frost: 'Halvtreds plus'

7. Charlotte Bøving med Tine Bendixen: 'Jeg lever med en udløbsdato'

8. Kelsey Miller: Venner - 'I'll be there for you'

9. Henrik Qvortrup & Lars Trier Mogensen: 'For enhver pris'

10. Carl-Johan Vallgren & Mikael Persbrandt: 'Mikael Persbrandt'

Bog og Idé - Top 10-salg 24/12 - 31/12

KETO

NATURLOMMEKALENDEREN 2019

ALLE MINE MORGENER PÅ JORDEN

SLANK

VI KUNNE ALT

21 NYE HELBREDENDE DAGE MED ANTIINFLAMMATORISK KOST

TERNET NINJA

DEN, DER LEVER STILLE

SMARAGDSLIBEREN

TELEFONDAGBOG 2019

Kim Larsen står i forvejen i de flestes pladesamlinger. Nu flytter han også ind på bogreolerne. Foto: Per Lange Danske kendte - 5. dec. 2018 - kl. 20:00 Kim Larsen-bog trykt i vildt rekord-oplag: Sådan går det med salget

Livet, damerne og opvæksten
Bogen handler om Kim Larsens liv og opvækst, men blev dog ikke helt, som forfatteren og Larsen havde drømt om.

På grund af Kim Larsens uventede dødsfald søndag 30. september 2018 har det været nødvendigt at udstyre bogen med et forord af forfatter Jens Andersen, hvor der blandt andet står:

'Kære læser. Den bog, du sidder med i hånden, skulle have været en erindringsbog, hvor Kim Larsen fortalte om hele sit liv frem til i dag. Desværre døde han alt for tidligt 30. september 2018, og dermed kunne bogprojektet ikke realiseres i den form, han og jeg havde forestillet os.'

Samtalerne mellem Kim Larsen og Jens Andersen blev ført i Kim Larsens køkken i privaten i Odense, mens der blev drukket store mængder kaffe og pulset talrige smøger. Foto: Carsten Andersen Danske kendte - 30. nov. 2018 - kl. 08:47 Kim Larsen døde midt under sit sidste store projekt

 

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere