Kim Larsen-bog trykt i vildt rekord-oplag: Sådan går det med salget

Boghandlere rundt om i landet melder om helt usædvanlig interesse for Kim Larsen-biografien, der blev sat til salg tirsdag

7. oktober var der stor mindekoncert for Larsen på Rådhuspladsen i København. Ekstra Bladet fangede nogle reaktioner fra tilskuerne, da vi var til stede på pladsen. Foto/producer: Tariq Mikkel Khan/Kristian Hansen

Kim Larsen forstod som få at skrue et hit sammen, og meget tyder på, at forfatter Jens Andersen og Politikens Forlag er ved at gøre ham kunsten efter.

I hvert fald er bogen 'Kim Larsen - Mine unge år' på vej til at blive det store julehit, som forlaget må have kalkuleret med, da de tog en chance og trykte bogen i et rekordstort oplag på 100.000 eksemplarer.

Kim Larsen boede som bekendt de seneste mange år i centrum af Odense sammen med sin kone, Liselotte, og netop i Odense har interessen været ganske overvældende, fra det minut bogen blev sat til salg tidligt tirsdag morgen.

- Det går fremragende. Halvdelen af vores bøger var allerede solgt ved forudbestilling, så jeg har måttet skynde mig at sende en ny ordre af sted, så jeg kan få flere bøger i butikken og forhåbentlig holde hele julen. Det er helt vildt, siger butikschef Pia Hansen fra Bog & Idé i Kongensgade i centrum af Odense.

- Folk stod i kø fra morgenstunden, og det var jo dejligt. Det er bestemt ikke hver dag, det sker. Og der har været rigtig mange forespørgsler på den. Det siger lidt om, hvor stort det er.

Det har kostet en mindre skov livet, at Kim Larsens livshistorie skulle på tryk. 100.000 eksemplarer er der trykt i første omgang, og meget tyder på, at de ikke får lov at samle støv på boghandlernes hylder. Foto: Ritzau Scanpix
Det har kostet en mindre skov livet, at Kim Larsens livshistorie skulle på tryk. 100.000 eksemplarer er der trykt i første omgang, og meget tyder på, at de ikke får lov at samle støv på boghandlernes hylder. Foto: Ritzau Scanpix
 

Kim Larsen havde mange talenter, men ingen ville udgive hans debutroman. Foto: Carsten Andreasen Danske kendte - 4. dec. 2018 - kl. 13:36 Før musikken: Kim Larsens store drøm gik i vasken

Stor kærlighed
Tror du, det er, fordi jeres butik ligger i Kim Larsens hjemby?

- Ja, måske. Men jeg tror det er mindst lige så vigtigt, at den udkommer med familiens samtykke, og at han selv deltog. Og så er det også vigtigt, at det er Jens Andersen, som folk kender, der er forfatteren bag, siger Pia Hansen.

I København var Jens Andersen i går forbi en af byens store boghandlere - Politikens Boghandel - på Rådhuspladsen.

Også her kan man tydeligt mærke, at kombinationen af Jens Andersen, der tidligere har skrevet kronprins Frederik-biografien 'Under bjælken', og Danmarks vel nok mest populære sanger gennem tiden kan få folk til lommerne.

- Det er gået fremragende, og det har været overvældende at mærke den store kærlighed, folk har til ham. Der har været en helt speciel stemning omkring det, og det har næsten virket, som om nogle var nervøse for ikke at kunne nå at få fat i den, siger boghandlerchef Christina Thiemer.

Kim Larsen står i forvejen i de flestes pladesamlinger. Nu flytter han også ind på bogreolerne. Foto: Per Lange
Kim Larsen står i forvejen i de flestes pladesamlinger. Nu flytter han også ind på bogreolerne. Foto: Per Lange

Ifølge hende er der ingen bøger netop nu, der kan nå Larsen-biografien til sokkeholderne

- Susse Wold-bogen, der også blev lagt rigtig meget op til, sælger også virkelig godt, men slet ikke i nærheden af Kim Larsen, der på udgivelsesdagen solgte fire gange så meget, siger Christina Thiemer.

Forfatteren og musikeren - Jens Andersen og Kim Larsen. Privatfoto
Forfatteren og musikeren - Jens Andersen og Kim Larsen. Privatfoto
 

Anmeldelse: DK MusikNYT - 4. dec. 2018 - kl. 00:00 Larsens triumf: Laver hit fra graven

Sikkert julehit
I Smilets By har boghandlerne heller ikke behov for at skjule, at de er godt tilfredse med at have fået en vaskeægte bestseller på hylderne i julemåneden.

- Den sælger helt bestemt rigtig godt. Vi har haft mange forudbestillinger, og folk kommer også ind fra gaden og køber den. Det virker til, at der er rigtig mange, der har læst om den. Den er rigtig populær, og det bliver uden tvivl et af julehitsene i år. Og vi har sørget for at have rigeligt i butikken, siger butikschef Dong Thao Kidmose fra Bog & Idé på Strøget i Aarhus.

Hos Arnold Busck i Ryesgade i Aarhus oplyser man ligeledes, at man regner med, at det bliver en af årets helt store sællerter.

I Bog & Idé på Østeraa i Aalborg har man onsdag usædvanligt travlt i butikken - blandt andet med at lange Kim Larsen-bøger over disken.

- Det går helt forrygende med salget i dag, og det gjorde det også i går, siger Lone Larsen kortfattet, før hun må skynde sig tilbage til kunderne i butikken.

Se også: Kim Larsen hudløst ærlig om utroskab i ny bog

Mest læste i flash!
Seneste i flash!
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen