Kim Larsen-forfatter: Jeg vidste ingenting

Det kom bag på alle - også manden bag Kim Larsens biografi - at der pludselig var nye toner fra Danmarks afdøde nationalskjald

Jens Andersen og Kim Larsen side om side på altanen hjemme hos Kim i Odense. Privatfoto
Jens Andersen og Kim Larsen side om side på altanen hjemme hos Kim i Odense. Privatfoto

Jens Andersen, der står bag bestseller-biografien 'Kim Larsen: Mine unge år', blev ligeså overrasket som alle andre, da det torsdag aften pludselig blev meldt ud, at man om få timer ville kunne købe et spritnyt Kim Larsen-album med 12 skæringer optaget i trubadurens private lejlighed i Odense.

Arbejdet med albummet var blevet holdt så tophemmeligt, at selv ikke Jens Andersen til hvem Kim Larsen ellers betroede alverdens private historier om alt lige fra utroskab til kønssygdomme til tabte drømme og usikerhed ikke var blevet informeret om albummets eksistens.

 

- Jeg vidste ingenting om nattens udgivelse, men var klar over at arbejdet med erindringsbogen for et år siden også havde løsnet nogle sange om barndommen og ungdommen, som Larsen spillede for mig en dag, vi mødtes, siger Jens Andersen til Ekstra Bladet og tilføjer, at det alligevel ikke kommer helt bag på ham:

- De tolv sange og det at de blev til i 2018 bekræfter det indtryk, jeg havde af Larsen: At spillemanden og skjalden var aktiv, kreativ og skabende lige til det sidste.

Tom McEwan fik et langt succesfuldt liv i showbiz, også selvom det ikke blev som rytmisk indpisker i Gasolin'. Foto: Ritzau Scanpix Kendte Han kunne have været Gasolin's trommeslager: Sådan er livet

Den autoriserede Kim Larsen-biografi, der blev udgivet sidste år, blev trykt i et rekordstort oplag på 100.000 eksemplarer og er stadig at finde på listerne over landets mest solgte bøger.

 

Sønnen Hjalmer (til venstre) og vennen Jørn på hver side af Kim.
Sønnen Hjalmer (til venstre) og vennen Jørn på hver side af Kim.